Transfervindue Sommer 2024
Det så ud til at være præcis den opgave, Charley Nouck fik, da han blev sendt på banen for OB mod Lyngby i fredags. Der skete pludselig noget, da han kom ind. Han udfordrede, kom til baglinjen og fik afsluttet efter en halvleg, hvor OB havde skabt stort set ingenting. Men jeg tvivler på, at han er på et højt nok niveau her og nu, da den spiller vi kigger efter, måske er en afløser for Anderson og ikke bare en spændende tilføjelse.Hvis vi skal kunne konkurrere over økonomisk formåen skal det være på taktik, relationer, de berømte dødbolde osv, men når det ikke rigtig fungerer, fx pga for mange skader og deraf følgende udskiftninger og omrokeringer, savner man også spillere der kan skabe det selv. Så ja, egentlig mangler vi en der kan hjælpe med at binde det sammen og sætte det op, men jeg håber også meget på sådan en uforudsigelig spiller der kan komme ind og skabe noget overraskende selv. Anderson gør det lidt, trods manglende slutprodukt, og vi har set noget fra Links osv, men jeg synes vi har plads til sådan et talent som måske nok vil være lidt svingende, men kan sættes ind og lave noget ravage og som jo også potentielt kan blive et stort salg.
