Tidlig inddragelse er baseret på at hovedentreprenøren konkurrerer på sit entreprenørtillæg, altså de % som de ligger ovenpå håndværkernes priser for at styre projektet i mål, risiko osv. Det tillæg kan være alt fra 10 til 25% og den entreprenør af de fem bydende med den laveste % vinder opgaven (NCC, Nordstern, MT Højgaard, Per Aarsleff og A. Enggaard.) For at sikre sig at entreprenøren ikke laver numre, og gemmer summer andre steder, er der normal vis krav om åben bog, dvs. at den vindende entreprenør skal forpligte sig til at ligge regnskaberne frem, så der er transparens.
Men I et tænkt eksempel kunne A. Enggaard købe betonelementer regelmæssigt i Skive til mange af deres projekter. Hvis så fabrikken i Skive overfakturerer A. Enggaard med 146 mio. på projektet med Aarhus Stadion, så betaler Aarhus Kommune 146 mio plus Enggaard entreprenørtillæg, for den ekstraregning. Så kan Enggaard få deres næste leverance af betonelementer 146 mio kr, billigere, og dermed putte alle pengene ned i lommen (eller de kan dele rovet imellem sig).
Men der er ingen åben bog der kan fange det lille tricks, og der er ingen der kan sige at det ikke er reelle markedspriser det hele, fordi de 100 søjler på stadion er så specielle, og Enggard stort set kan vælge deres leverandør helt frit. Det er en skodaftale når der ikke er spritklare aftaler og parter der kan stole på hinanden. Det er derfor en helt håbløs model når Aarhus Kommunes juridiske afdeling er involveret.
