Ny Ceres Park
Miles176
Well-known member
Der er stadig flertal, vil jeg tro. S, K og R sidder på 18 ud af 31 pladser i byrådet. Med de tre R-medlemmer, der vil stemme imod giver det 15 ud af 31, men husk at man ikke kan tage for givet, at alle andre end S, K og R vil stemme imod finansieringen. Mit bud er, at der kommer til at være en ophedet diskussion med masser af beskyldninger, og så bliver finansieringen vedtaget med løfter om at styregrupper af den slags skal være mere transparente omkring budgetoverskridelser fremadrettet. Og så kan det godt være, at nogle af de andre involverede byrådsmedlemmer (udover Bundsgaard) får en ordentlig shitstorm, fordi de tilsyneladende bevidst har undladt at informere byrådet for at få projektet til at blive en realitet.
Jeg bliver mildest talt chokeret, hvis byrådet bremser projektet og dermed siger nej til mere end en halv milliard i privat finansiering af et stadion til en milliard kroner - specielt når AGF vil betale 250 millioner kroner over lejen (over 30 år). Så i runde tal ender kommunen med at eje et stadion, som de har betalt 25% af (ja, ja, de har lagt ud for mere til at starte med). Fuldstændig vanvittigt, hvis man sætter det på spil ved at bremse projektet nu.
Det er blevet til en politisk skandale - primært fordi byrådet er blevet informeret om budgetoverskridelserne ALT for sent - men det vil være decideret tåbeligt at bremse projektet her. Alle parter taber, og derfor tror jeg også, at der bliver stemt for finansieringen på onsdag.
*Har lige rettet, fordi jeg skrev nogle forkerte tal i starten.