For Ankestyrelsen slår fast, at AGFs lejeudgift naturligvis skal være på markedsvilkår, men myndigheden har ikke kunnet vurdere, at det er tilfældet, fremgår det af afgørelsen. Altså, er det uvist om lejekontrakten mellem klubben og kommunen er lovlig eller ej.
Ankestyrelsen kritiserer blandt andet kommunen for ikke i tilstrækkelig grad at undersøge, hvad den højest opnåelige pris - og dermed den rette markedspris - er.
Eksempelvis kunne man med fordel have kigget på lejeniveauet ved andre tilsvarende stadioner, peger Ankestyrelsen på.
Ligeledes anfører Ankestyrelsen, at kommunen ikke har gjort nok for at fastsætte værdien af de kommercielle rettigheder, AGF får i forbindelse med leje af stadion. Det kan være sådan noget som salg af mad og drikke, reklamerpladser på stadion, råderetten til kulturelle arrangementer og stadionnavnet.