Som far til 3 børn uden større sportsligt talent (den mellemste var dog virkelig god til basketball, men mulighederne for at spille i nærområdet var ikke-eksisterende) så er der også andre bagsider ved det totalt ensidige fokus på de største talenter. Som
@Martin Hansen har jeg nemlig også oplevet tre børn (2 x fodbold og 1 x håndbold) hvor interessen fra klubben og trænerne var fuldstændig væk (udover at man meget gerne tager imod kontingent samt stiller krav om at forældre skal stå i boder på stadion og i arena) så snart man blev "sorteret fra". Hele den der filosofi om, at man kun investerer i og dyrker de allerbedste er ultraklam og imø et kæmpe problem for et samfund, som i forvejen lider under at vores unge mennesker rører sig for lidt og helst skulle dyrke noget mere motion. Breddeidræt er (i hvert fald her i byen) ikke en mulighed. Man kan ikke gå til fodbold fordi man synes det er sjovt og gerne bare vil hygge sig med sine venner. Alle kræfter kanaliseres over mod elite-holdene, og de resterende er kontingent-køer der malkes samvittighedsløst og en gang i mellem hives en spiller op ved skader eller sygdom. Der er et fuldstændig
sindssygt spild af unge mennesker i hele den proces, og det fortsætter frem til transitionen til 1. holdet i senior. Mængden af menneskeligt affald er enorm! Hele tiden skrælles der lag af og smides spillere ud. Jeg begriber ikke, at man synes man har råd til det set fra et samfundsmæssigt persepktiv. Især ikke, når sorteringen begynder allerede når de er 7-8-9 år, hvor intet står mejslet i granit endnu. Her er man villig til at leve med, at tusindvis af spillere taber lysten til at dyrke sport, fordi de bliver parkeret ovre på bane 22 med en mor som træner, som aldrig har været træner før og som ikke aner en kæft om fodbold. Spillere, som man ikke har nogen som helst garanti for ikke kan blive den næste superstjerne, men som uheldigvis ikke lige topper der, hvor luppen bliver holdt op foran øjet. Det er et usundt miljø. Ikke kun for dem som er i det, men også for dem der bliver valgt fra og for samfundet som hele.