Talentarbejdet i AGF

  • Thread starter Thread starter Snurre Snup
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3K
  • Views Views: Views 240K
Talentarbejdet i AGF
Til syvende og sidst er der en verden til forskel på et menneske som 9-årig og det samme menenske som19-årig. Der er ingen garantier for, at dem, der sætter banen i brand som 9-årige overhovedet gider spille fodbold 10 år senere.
...og så er det værd at huske, at mennesker som trives præstere bedre. Jeg tror ikke på, at elitemiljøer fremmer trivsel blandt børn.
Jo mere jeg tænker over det, jo mere synes jeg BIF gør det rigtige her, og jo mere håber jeg, at andre klubber udviser rygrad, integritet og menneskelighed, og følger med.
 
Men de bedste vil nok altid søge mod de bedste klubber, så de kan blive matchet ud fra det forældrene tror de kan og ønsker.

Selv hvis vi er total ligeglade med børns velbefindende og udelukkende fokuserer og interesserer os for de bliver dygtige fodboldspillere, så er det stadig ineffektivt og dyrt at selektere allerede fra de er 8-9 år.
Så de bedste klubber burde set ud fra et konkurrence og forretningssynspunkt hellere gøre som Brøndby end at lave guldminer og hvad mere eller mindre opfindsomme navne klubberne giver deres talentudvikling





Det er et voldsomt spild af penge og manglende menneskelige hensyn for at 1 ud af 1000 rent faktisk ender som kontraktspiller og endnu færre ender med at tjene penge til en klub ved et salg.

Jeg håber han har ret og det ender med at DBU (er det ikke der han er ansat) ender med at udstikke retningslinjerne for hvordan de helst ser det.

´Jo han er chef for DBU børnefodbold. DBU er ved at indføre nogle krav til klubberne ang. børnefodbold. Meget af info kan findes på hans Twitter konto.
 
Et andet indspark i debatten:


I både dansk og international eliteidræt ser vi alt for mange eksempler på talentmiljøer og konkurrencestrukturer, der fremmer fokus på at vinde i en tidlig alder, selvom det er i direkte modstrid med en bæredygtig langsigtet talentudvikling.

Det er ikke bare noget, vi siger. En ny analyse slår fast, at tidlig specialisering inden for en sportsgren kan skade udviklingen af fremtidige verdensklasseatleter. Analysen omfatter 51 internationale studier og inkluderer samlet over 6.000 atleter, heraf over 700 verdensklasseatleter.

Den viser, at verdensklasseatleter på seniorniveau typisk har dyrket mere end én sportsgren i børne- og ungdomsårene. De er startet på deres primære sport senere, har trænet færre timer i de tidlige år og har i første omgang udviklet sig langsommere i forhold til de atleter, der opnåede de bedste resultater i ungdomsårene, men ’kun’ nåede national elite.

Jeg savner fra folk, der er fortaler for tidlig selektering nogen undersøgelser, som understreger deres ønske. Alt for meget også i den nuværende debat er følelser og frygt argumenter, men som ikke bunder i forskning.


 

Hvis DBU’s officielle holdning er at man skal fremme miljøet i den lokale klub, frem for at samle talenter i moderklubberne, så burde AGF score flere stjerner i deres talent udviklings program, for det er da netop det AGF er landets bedste til, med flest samarbejdsklubber af alle, og flest medlemmer i samarbejdsklubberne.
 
Jeg savner fra folk, der er fortaler for tidlig selektering nogen undersøgelser, som understreger deres ønske. Alt for meget også i den nuværende debat er følelser og frygt argumenter, men som ikke bunder i forskning.
Men er det ikke sådan det foregår i DK's største fodboldklubber? Der må være mange som har standpunktet at tidlig selektering virker - alternativt at man gør det for at tækkes forældrene?
 
Men er det ikke sådan det foregår i DK's største fodboldklubber? Der må være mange som har standpunktet at tidlig selektering virker - alternativt at man gør det for at tækkes forældrene?

Jeg kan i hvert fald konstatere, FCM benytter en metode som er stærkt omdiskuteret og kritiseret, men selv hvis læringsstilen gavner det enkelte barn hos Guldminen, så viser forskning, at forsvindende få ender som kontraktspiller, til gengæld viser forskning også, at mange børn falder alt for tidlig fra, noget som DBU jo har taget ganske alvorligt.
Det skal også med, at læringsstilen uanset om det virker eller ej i sig selv ikke er evidens for, det er korrekt at selektere blandt børn. Igen, ingen absolut ingen kan forudse hvordan et 9-årig såkaldt supertalent bliver, som spiller når han bliver voksen.
Bare fra vores egen lille andedam kender vi alle historien om Danilo Arrieta.

Men det er et ømtåleligt og omdiskuteret emne, det er jeg klar over.
 
Jeg siger det bare lige igen: Der er intet belæg for, at der findes egentlige læringsstile (særlige former hvorigennem den enkelte lettere end via andre former indoptager viden / færdigheder / kundskaber). Ejheller findes der nogen overbevisende teori for, hvilke læringsstile der overhovedet skulle findes. Når man spørger dem, der sælger kurser i skidtet, så ender tallet hurtigt med at bliver over 100.

Og vi kan nok godt blive enige om, at man ikke meningsfuldt kan tale om mere end 100 distinkte måder, man kan lære fx offside-regler på.

Læringsstile er lidt som akupunktur: mange tror på det, men der findes ingen gode beviser for det. Og teorien stikker i 100 retninger og ingen kan forklare, hvordan det egentligt skulle hænge sammen. Det er bare god PR fra nogen, der forstår at sælge kurser og den slags.
 
Men det er et ømtåleligt og omdiskuteret emne, det er jeg klar over.

Jeg er bare nysgerrig og undrer mig over tingenes tilstand. Især hvis så meget forskning viser, at det er den forkerte måde at gøre det på.

Det skal også med, at læringsstilen uanset om det virker eller ej i sig selv ikke er evidens for, det er korrekt at selektere blandt børn. Igen, ingen absolut ingen kan forudse hvordan et 9-årig såkaldt supertalent bliver, som spiller når han bliver voksen.
Bare fra vores egen lille andedam kender vi alle historien om Danilo Arrieta.
Jeg kan i hvert fald konstatere, FCM benytter en metode som er stærkt omdiskuteret og kritiseret, men selv hvis læringsstilen gavner det enkelte barn hos Guldminen, så viser forskning, at forsvindende få ender som kontraktspiller, til gengæld viser forskning også, at mange børn falder alt for tidlig fra, noget som DBU jo har taget ganske alvorligt.
Linket du gav ovenfor var til et debatindlæg - desværre nævner de ikke umiddelbart navnet på undersøgelsen eller linker til den. Det lyder ellers meget sandsynligt, at børnene bør opsøge flere idrætsgrene og prøve sig frem via leg og ikke ensretning. Jeg ved ikke om det er den del de prøver i Fcm, så meget har jeg ikke sat mig ind i "Guldminen" men jeg mener de netop samler flere idrætsgrene. Deres læringsstil ved jeg ikke noget om - troede blot de ville bygge mere teori på børnene i en tidligere alder og dermed klæde dem bedre på som mennesker og via deres spillestil på banen (tænker det kommer naturligt for nogen og andre sikkert kan tillære sig nogle færdigheder de ikke havde fra start).

I sidste ende har klubberne måske andre interesser, end at udvikle talenterne til spillere som kan spille i mange år (som f.eks. PM). Danmark er en udviklingsliga og vi sælger hurtigt de største talenter. Derfor skyder klubberne dem gerne af mens de stadig er meget unge. I de sidste år, har vi set rigtig mange talenter ryge til udlandet enten inden de kommer i superligaen eller efter ganske få kampe. Det er selvfølgelig også animeret af de internationale regler omkring homegrown spillere - når de eksisterer, så agerer de store klubber efter det.

Det er ellers et kæmpe emne at sætte sig ind i og jeg syntes det er svært at få overblik over hvordan de forskellige klubber agerer. Jeg hæftede mig blot ved, at der kom en hurtig beslutning i BIF. Når jeg hurtigt læser på Team Danmarks hjemmeside, syntes jeg også de indikerer at talenter begynder tidligt i ensrettede forløb men det er måske ikke så ensrettet som det pt. foregår i de danske fodboldklubber.
 
Guldminen er, som så meget andet i FCM, kraftigt inspireret af amerikansk tankegang forstået på den måde, at man taler noget bestemt op, og så vælger man at fokusere kun på en lille bitte del. De gør kort sagt noget meget kompliceret "børns/unges læring" til noget meget simpelt uden alt for mange variabler. Så kan man nemt sælge ideen til forældre, der ikke ved så meget om pædagogik og dannelse. Svend Erik Schmidt har igennem flere år haft eneret til at bruge en amerikansk forskers (jeg har glemt hvad han hedder) teorier om læringsstile i DK. Så, han lever kort sagt af at sælge sine ideer om måden at kommunikere og undervise på. Der er naturligvis dele i det han siger og måden han arbejder på, der er meget relevante og effektive, men det handler også rigtig meget om "sælge" en måde at gøre tingene på. I min verden er han lidt som mad fra McDonalds - det er fint når man sidder med det, men det holder ikke langvarigt. Men det passer rigtig fint ind i FCMs tankegang - og det er måske også lettere at implementere læringsstile og "den karismatiske" underviser når man har at gøre med elever, der har et noget mere målrettet fokus, end der er i en typisk skoleklasse - om det så er i folkeskolen eller gymnasiet.
 
En ni-årig dreng har ikke en karriere. Han har en interesse, en fritidsaktivitet eller andet - men fandme ingen karriere.

Studsede også over det, da jeg læste det i går. Det gjorde mig ikke mildere stemt i denne debat.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en udsendelse på DR for mange år siden, hvor de fulgte nogle spillere fra U17 landsholdet heriblandt Dennis Cagara - der kortvarig var AGF spiller -, som på daværende tidspunkt spillede i BIF.
Han blev tilbudt en kontrakt af klubben, men han var utilfreds med lønnen, for som han sagde (frit fra hukommelsen) "Jeg er lige blevet landsholdsspiller". Knægten var 16 år og fokus var pengene.
 
Jeg siger det bare lige igen: Der er intet belæg for, at der findes egentlige læringsstile (særlige former hvorigennem den enkelte lettere end via andre former indoptager viden / færdigheder / kundskaber). Ejheller findes der nogen overbevisende teori for, hvilke læringsstile der overhovedet skulle findes. Når man spørger dem, der sælger kurser i skidtet, så ender tallet hurtigt med at bliver over 100.

Og vi kan nok godt blive enige om, at man ikke meningsfuldt kan tale om mere end 100 distinkte måder, man kan lære fx offside-regler på.

Læringsstile er lidt som akupunktur: mange tror på det, men der findes ingen gode beviser for det. Og teorien stikker i 100 retninger og ingen kan forklare, hvordan det egentligt skulle hænge sammen. Det er bare god PR fra nogen, der forstår at sælge kurser og den slags.
Præcis. Tilgengæld er det evident, at jo flere træningstider akkumuleret, giver et bedre output - derfor bedre at starte så tidligt som muligt. Det er altså akademisk bevist.

Fair nok man synes, at det er sympatisk at fodbold for børn skal være ren leg osv. Og umiddelbart lyder det da også sympatisk af Brøndby. Sagen er bare den, at det er imod Brøndby A/S vilje. Men fik ikke moderklubben med på den kurs som A/S ville - nemlig yderligere kontrol af amatørernes ungsomsafd og de lavere årgange.

Derefter har man så, dygtigt, fået det til at fremstå som et sympatisk træk af Brøndby, som den store kærer for de små uskyldige poder. Det er bare ikke tilfældet!
 
Og lidt i samme boldgade finder vi Daniel Agger, som jo også fik chancen, da Per Nielsen blev skadet. Tilfældigheden i det tilfælde var at Michael Laudrup ikke umiddelbart kunne finde en løsning i markedet, men så prikkede klubikonet Tom Køhlert Laudrup på skulderen og fortalte der rendte en spiller rundt på U19, som ville blive rigtig, rigtig god.

Pointen, talenter skal have chancen for at slå igennem. Nogen gange ved rent tilfælde/uheld andre gange som led i en målrettet strategi for talentet.
 
Ret beset ikke om AGF (udover i en tilfældig perifer birolle!), men alligevel interessant ift talentudvikling
Ja, det siger noget om at det kan være ganske svært at forudsige hvem der for alvor slår ignenmem i sidste ende. Udover de største talenter kunne man tilføje, men historien siger også noget om hvad det betyder at få chancen og få spilletid og det gælder nok også for de største talenter, det er så bare også mere sandsynligt de får det. Det kan være en bekymring ift en spiller som Grønbæk fx, men det er også enormt ærgerligt når Hvidt og Duncan sættes tilbage af lange skader. Hvis Links slår Kahl af kan det også gå ud over hans udvikling, selvom der nok skal blive en del udskiftning på den position. Links kan jo sådan set også udvikle sig, det store potentielle salg ligger bare i Kahl.
 
Back
Top