New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 755K
Ny Ceres Park
Det beklager jeg, Hamborg. Jeg har dog flere gange prøvet at stå i regnvejr og vente en halv time på en bus efter en kamp, da der ikke var plads til at komme ind. Fra Klostertorv har jeg yderligere 25 minutter hjem med bus, og de passer langt fra altid sammen. Hvis jeg rammer en normal nummer 18 perfekt, tager det alligevel mere end en time, fra jeg går ud af C5, til jeg står ved mit hjem. Og så skal jeg virkelig være heldig. Normalt ville jeg i gennemsnit kunne være kommet hurtigere hjem til mit daværende hus i Hvidovre med offentlig transport fra tre af de fire superligastadions i Hovedstadsområdet. Farum ville dog tage omkring en time og 20 minutter, hvilket det dog også snildt kan tage på en regnvejrskampdag, hvis jeg er uheldig.

For mig vil Århus Sporveje dog altid være Århus Sporveje, ligesom også skal staves med Å. (Hvilket i øvrigt fortsat er den officielle stavemåde. Bastard-a'erne har man fået dispensation til).
Du skal ikke beklage noget, jeg skal selv fra Trige til stadion og retur. I "gamle dage" kunne man komme fra stadion med en 4 eller 8 der bragte dig banegården (4) eller Ringgaden - Randersvej (8). Fra banegården kunne man komme videre med linje # eller to blå linjer og de samme busser kunne man hoppe på i krydset Ringgaden - Randersvej. Nu tager det en krig uanset hvad man gør, den mindste krig er at tage bilen. Gør man det skal man vælge at komme to timer før kampen op parkere på stadion eller at vente to timer efter kampen ved parkering på travbanen.
Min anke ved dig indlæg var at du gav Sporvejene skylden for de manglene busser, det er kommunen der har sparet shuttlebusser væk.
 
Jeg kan ikke forestille mig, at Salling og Lind vil finansiere noget som helst, hvis projektet ikke gennemføres som planlagt. Jeg kan heller ikke forestille mig, at politikerne for har interesse i at stoppe byggeriet og selv skulle finansiere en reetablering af det gamle. Jeg tænker, det ender med at koste nogle politiske karrierer og et nyt, noget dyrere stadion.
Det er klart, at fraviger stadion fra det de selb har godkendt forsvinder deres penge.

Ligeledes er alle disse ekstraudgifter også noget, som man har klausuleret sig ud af som entreprenør. Der er jo ingen selvskaber der kan give en ekskt pris på noget uden, f.eks, at have fuld adgang til jordbunden isv.

Ligeledes er jeg sikker på, at entreprenør, betonfirma osv har dagsbøder klar, såfremt kommunen ikke tillade videre arbejde derude.

Jeg ville ikke være så nervøs
 
...så det du siger er, at oven i at få et nyt, fint stadion, så bliver verden også et bedre sted?
"koster politiske karrierer" læser jeg som at vi får færre politikere i verden. Hvordan kan det IKKE være en god ting? ;)

God det var så vel. Det koster måske politiske karrierer, men det fører næppe til færre stillinger og mindre bureaukrati ;-)
 
Den nye borgmester på LinkedIn:

Jeg vil gerne dele mine tanker om en svær sag med jer. Økonomien bag vores nye stadion, der bliver dyrere end forventet.

For at være fuldstændig gennemsigtig overfor jer, lyder ekstraregningen på 248,6 mio. kr.

Jorden under byggeriet har vist sig at være blødere end forventet. Pengene skal derfor blandt andet bruges til at sikre et godt fundament for selve byggeriet. Men der er også andre årsager til, at det blevet dyrere: Der skal bruges langt flere materialer end først antaget, og så er der også truffet designmæssige valg, som koster.

Der er kommet flere penge ind fra donationer (1000 tak for dem), men det efterlader stadig en større regning på ca. 130 mio. kr. for kommunen.

Det er – undskyld mit sprog - møghamrende utilfredsstillende.

Det har aldrig været meningen.

Siden jeg blev borgmester, er jeg gået fuldtonet ind i sagen og med ambitionen om at få ryddet op.

Jeg har ikke det fulde overblik endnu, men der tegner sig et klart billede af, at der ikke ér nogen alternativer end at få finansieret den her ekstraregning.

Havde jeg drømt om at bruge de her penge, på noget andet?

Ja. Det er, for at sige det mildt, ikke nogen fed situation at stå i som ny borgmester.

Har jeg et andet valg?

Nej.

Vi kunne trække stikket fra projektet, men også dét vil komme med en stor regning. Og rigtig mange spildte millioner. Nedrivningen af det gamle stadion er i fuld gang. Materialer til byggeriet er bestilt, og der er lagt rigtig meget arbejde i at forberede det her projekt.

Vi er, med andre ord, nødt til at finde en løsning. Stadionprojektet skal i mål.

For mig er det vigtigt, vi får afsat penge fra kommunen, som i forvejen var reserveret til anlæg, byggeri og Kongelunden.

Jeg kommer til at sende et forslag til en finansieringsmodel til byrådet i næste uge, og så ser jeg frem til den politiske drøftelse de kommende dage og uger.

I skal vide, at jeg er utrolig opmærksom på økonomien i projektet.

Derfor ligger der også et meget skarpt politisk krav i den her model om, at byggeriet skal følges systematisk og meget tæt.

Der skal fokus på risikostyring, og der skal være større åbenhed og gennemsigtighed.

Og vi skal hele tiden trykke ned i, om det er muligt at gøre noget billigere.

Nu blev det et langt skriv, - så tak, fordi du læste med.

Det ér en virkelig svær sag, og derfor synes jeg, I skal kende mine overvejelser.

Og når alt det ovenstående er sagt og skrevet, så ved jeg, at et nyt stadion bliver godt for alt fra fodboldsfans til ivrige koncertgæster. Med andre ord: For store oplevelser og fællesskab i Aarhus.
 
Last edited:
Han virker nu meget rationel. Det er da mega fedt!.

Jeg hæfter mig ved han skriver 130m. Så blev der altså også lige hugget 80m af regningen til kommunen. Mon ikke det ender med man finder lidt besparelser på 10-15m som måske uanset kunne undværes, og så er den ged barberet

EDIT: Vi bliver måske også nødt til at rejse en statue af Bunderen efterfølgende? Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at han måske/ måske ikke har pyntet rigtig meget på kommunens økonomi i projektet, og vidst at kom det frem i lyset ville projektet slet ikke blive til noget.
 
Efterprøvning af priser og mængder: 142 mio.
Design fastholdes/udvikles: 46 mio.
Opr. funktionalitet fastholdes: 46 mio.

Nogen med forstand på anlægsøkonomi i stor skala der kan forklare hvad de to sidste punkter betyder og hvordan de er blevet så store ?

For en lægmand som mig lyder det som om at Sweco og/eller Enggaard har fejlet ?
Efterprøvning af priser og mængder!!!

Har man regnet et helt Silkeborg Stadion forkerte i de mængder og priser man har oplyst?

Og hvorfor fanden i helvede har kommunen ikke lukket prisen med entreprenøren! Man har jo indtryk af at hvis Enggaard synes de vil have flere penge, så sender de bare en regning til Kommunen.

Rambøll og Aarhus Kommune prøvede en ny udbudsform med tidlig inddragelse af entreprenøren, så Sweco og Zaha Hadid Architects, tidligt kunne tegne projektet færdigt sammen med entreprenøren. Det betyder at man tegner de detaljer som entreprenøren foretrækker, og han så prissætter projektet løbende ud fra de tegninger der ligger. Men når man kommer til et vist detaljeringsniveau, så skal man sgu låse entreprenøren fast på et bindende tilbud, og så kan han ikke komme med “efterprøving af mængder og priser” til 142 mio kr, bagefter.

Det lugter langt væk af en eksperimenterende udbudsform der er gået forfærdeligt galt, og nu kan entreprenøren bruge kommunekassen som en hæveautomat og helt frit opfinde fordyrende dele, uden at der er nogen der kan gøre en skid ved det.

Hvis jeg var Jacob Nielsen, så ville jeg klampe hælende i og fortælle kommunen at den ekstraregning må de sgu selv ligge og rode med, når de har så lidt styr på kontrakt og aftalebetingelser for deres entreprenør.

For 142 mio kr. efterprøvning af priser og mængder!!!!! - det er sgu da et helt vildt tag selv bord.

Men mon ikke sponsoratet af A. Enggaard tribunen på Aalborg stadion kan få et løft nu, når man har landet en aftale der giver mulighed for at trykke sine egne penge her nede i Aarhus?
 
I erhvervslivet er det meget normalt, at selskaber tager en meget stor nedskrivning umiddelbart efter, at ledelsen er skiftet. Så kan man altid henføre tabene til den tidligere ledelses skyld, og sørger man for at nedskrivningen er stor nok, så har den nye ledelse gode forudsætninger for at levere fine regnskaber. Man skal helst være sikker på, at man tager det i ét hug, så den ny ledelse ikke igen skal komme med dårlige nyheder.

Forhåbentligt er vi i samme situation her, og ikke i den, hvor der nu er åbnet for dørene til flere og flere fordyrelser, forsinkelser og politisk/folkelig modstand.
 
Men at du er ligeglad med varmt vand i hanerne (og øvrige sanitære forhold), omgivelserne, stadions nærhed til til bymidten, udbuddet i boderne er uendeligt ligegyldigt. For du kommer jo, selv hvis der løber urin i hanerne, stadion ligger i helvedes forgår, og man kun kan købe rå lever i boderne 😂

Men det gør neutrale tilskuere ikke. De kommer kun, hvis der overordnet er tale om en god oplevelse, og den er defineret af ufatteligt mange parametre. Hvis du vil se flere, så prøv at tjek det spørgeskema, DBU sender, når man har købt billetter til landskampe.

Jeg skriver om at løfte gennemsnittet ved at få flere neutrale fans og light fans på stadion. Og jeg tror, ovenstående parametre spiller ind på denne mulighed. Jo bedre/federe stadion er, jo flere neutrale har lyst til at komme.

Parken er en elendig oplevelse på rigtigt mange parametre. Og på alle tribuner. Udover de nævnte, så er lyden umulig. Det er overordnet ikke en specielt god oplevelse at gå til fodbold i Parken. Lyngby stadion er måske nok hyggeligt, men det er ikke et sted, man tager hen som neutral. Brøndby og Farum har jeg besøgt for lidt til at have en holdning til.
Jeg er ikke ligeglad med afstand til byen. Tværtimod. Det vil jeg ikke have skudt i skoene.

Jeg er heller ikke ligeglad med sanitære forhold. Men om vandet i håndvasken er koldt eller varmt gør mig ikke det store.

Og jeg nægter at tro på, at stadions udvendige udseende betyder andet end promiller af promiller for tilskuertallet.

At sidde i læ for regn og vind uden at fryse og med et ordentligt udsyn samt fornuftige toiletforhold uden lange køer for kvinderne er det, jeg tror, kan rykke på tallene. Alt det andet er krymmel, som samlet set ikke er afgørende for ret mange af de potentielt nye tilskuere.
 
Hvis jeg var Jacob Nielsen, så ville jeg klampe hælende i og fortælle kommunen at den ekstraregning må de sgu selv ligge og rode med, når de har så lidt styr på kontrakt og aftalebetingelser for deres entreprenør.

AGF hverken kan eller skal råbe alt for højt ellers risikerer det for os gode samarbejde mellem partierne bag aftalen og klubben at lide skade og det bliver næppe til vores fordel. Jeg vil satme være træt af, hvis partierne bag begynder at kræve store besparelser så eksempelvis de udvendige trælameller, dem som gør stadion til ret unikt herhjemme, skal fjernes.
 
AGF hverken kan eller skal råbe alt for højt ellers risikerer det for os gode samarbejde mellem partierne bag aftalen og klubben at lide skade og det bliver næppe til vores fordel. Jeg vil satme være træt af, hvis partierne bag begynder at kræve store besparelser så eksempelvis de udvendige trælameller, dem som gør stadion til ret unikt herhjemme, skal fjernes.
Det stadion må bare ikke koste en milliard kr. det er ikke et milliard stadion, der en nogen der virkeligt har scoret den store gevinst her, og det er dybt problematisk i forhold til udbudsloven og offentlige bygherres ansvar i forhold til at konkurrenceudsætte offentlige opgaver, så skattekroner ikke ryger i lommen på en privat AaB sponsor.
 
Jeg er ikke ligeglad med afstand til byen. Tværtimod. Det vil jeg ikke have skudt i skoene.

Jeg er heller ikke ligeglad med sanitære forhold. Men om vandet i håndvasken er koldt eller varmt gør mig ikke det store.

Og jeg nægter at tro på, at stadions udvendige udseende betyder andet end promiller af promiller for tilskuertallet.

At sidde i læ for regn og vind uden at fryse og med et ordentligt udsyn samt fornuftige toiletforhold uden lange køer for kvinderne er det, jeg tror, kan rykke på tallene. Alt det andet er krymmel, som samlet set ikke er afgørende for ret mange af de potentielt nye tilskuere.

Beklager. Jeg overdrev.

Men jeg vedholder, at varmt vandt i hanerne og den æstetiske oplevelse har betydning for den neutrale. Ligesom alle mulige andre parametre. Måske ikke ift. om man kommer første gang, men ift. om man kommer igen. Det er en del af helhedsoplevelsen, hvis man ikke er fan.
 
Det stadion må bare ikke koste en milliard kr. det er ikke et milliard stadion, der en nogen der virkeligt har scoret den store gevinst her, og det er dybt problematisk i forhold til udbudsloven og offentlige bygherres ansvar i forhold til at konkurrenceudsætte offentlige opgaver, så skattekroner ikke ryger i lommen på en privat AaB sponsor.

Mon ikke de fleste efterhånden er enige i, det vi er vidne til, er en politisk skandale af de helt store og går langt udover "store anlægsbyggerier altid går over budget" men det gavner ikke vores sag, hvis JN presser en i forvejen presset og helt ny borgmester, som kun om et år sikkert skal til genvalg.
 
Mon ikke de fleste efterhånden er enige i, det vi er vidne til, er en politisk skandale af de helt store og går langt udover "store anlægsbyggerier altid går over budget" men det gavner ikke vores sag, hvis JN presser en i forvejen presset og helt ny borgmester, som kun om et år sikkert skal til genvalg.
Problemet er at hvis Kim og Dennis på lokalsprøjten har ret, så er det ikke slut endnu. Enggaard kommer til at blive ved med at smide om sig med ekstraregninger, fordi de kan. Jeg ser ikke anden løsning end at annullere med Enggaard og genudbyde, når man har lavet et så katastrofalt juridisk fuck up som det tilsyneladende er tilfældet her.
 
Det stadion må bare ikke koste en milliard kr. det er ikke et milliard stadion, der en nogen der virkeligt har scoret den store gevinst her, og det er dybt problematisk i forhold til udbudsloven og offentlige bygherres ansvar i forhold til at konkurrenceudsætte offentlige opgaver, så skattekroner ikke ryger i lommen på en privat AaB sponsor.
Det gør det jo heller ikke. Det er stadig inklusiv Kongelunden. Alle steder skriver de at stadion koster 1 mia. men alle steder undlader de at der er afsat 250 mio. kr. til anlægsudvikling af Kongelunden.
 
Back
Top