Det trættende er jo, at man startede ud med en tidsplan der sagde sommeren 2025. Da man så fandt ud af, at den var lidt for optimistisk og skød den til 2026, synes jeg bare at man godt samtidig kunne have sat mere tid af til selve byggeprocessen. Jeg er klar over, at jeg blot er en uvidende, utålmodig AGF-fan, men det har i perioder været vildt at se på en aktivitetsplan, hvor man har skullet lave nogle borgerhøringer en måned og der derefter gik 3-4 måneder inden næste aktivitet startede. Der har jeg så tænkt, at de sagtens kunne have komprimeret tingene lidt mere, måske endda - vildt nok - havde igangsat flere aktiviteter samtidig, men at det jo trods alt var federe at skulle åbne stadion om sommeren, så det ikke gav så meget mening at fremskynde processen et halvt år. Lige nu tror jeg da at JN og Henrik Lind ærgrer sig over at de ikke stod fast på at stadion skulle stå klar til foråret 2026, dengang man besluttede at skyde tidsplanen første gang.