Debat om det midlertidige stadion (Ceres Park Vejlby)
AGF-Vestegnen Emeritus
Experienced member
Præcis. Det er derfor, det gælder om at få den flyttet over i afsporingstråden i en helvedes fart.Hey! Fingrende væk var cykeltråden! Der er kun en halv snes dage til, at den igen bliver aktuel!
Er der nogen, der kender noget til forholdene på det nye stadion - antal indgange, toiletter og vigtigst af alt, antal Store Klaus-boder? Jeg har mistænkt toiletterne for at blive en jævnt klam omgang, hvis det er Roskilde Festival-modeller, de har tænkt sig at klaske op. Men omvendt kan jeg ikke rigtig se, hvordan det ellers kan løses.
Kommer der mon et rygeområde bag tribunerne, eller ser Nielsen sit snit til at skodde alle cigaretter permanent? Han har for nylig fjernet 10 procent af min kampglæde ved at lukke for rygning på C5 Øvre. For mig er stadion i den grad forbundet med smøger og øl, selvom jeg ikke ryger til daglig.
Megafonmanden foran vores stemningspublikum får sgu ikke meget plads at rutte med. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan det kan lade sig gøre. Må de i øvrigt hoppe på tribunerne, eller er der dømt Parken?
Jeg er faktisk glad for, at de gør et større nummer ud af træningskampen mod FCK, selvom det koster en halvtredser. For når de tager penge for det, må det vel også betyde, at de leverer en superligaoplevelse, hvad forplejning og andre forhold angår. Frygter lidt for, om de er gearet til 12.000 sultne og tørstige fans på en solskinsdag. Der skal ikke ret mange dårlige oplevelser til, hvad alle de forhold angår, før det kommer til at koste på tilskuerfronten.
Det bliver sgu også spændende at mærke, hvor koldt det bliver med en anstændig sjat vind, når hele skidtet er pivåbent. De burde også overveje at stange solcreme ud, når der er høj sol over Århus. Ellers tror jeg, der bliver rigeligt med stegt nakkekam at sætte tænderne. For eventuelle kannibaler og rovdyr i Århus og omegn.
Jeg er også jævnt nysgerrig, når det kommer til højttalersetup. Vil hele Vejlby og omegn kunne høre Radetzkymarch for fuld udblæsning, når vi(forhåbentlig) scorer, eller er det en 80er ghettoblaster ovre i et hjørne, som skal hviske Johan Strauss den ældres smukkeste værk ud?
Kommer de til at teste nye retter i boderne af for at se, hvad der er salg i og dermed allerede lave noget feltarbejde, inden der skal indrettes boder på det nye stadion?
Hvad sker der med hensyn til opladning inden kampen? Bliver det kioskbajer rundt om på diverse bænke, bliver Beefeater i Veri proppet til randen inden hver kamp? Eller vil folk først drysse ud til Vejlby kort tid inden kampstart?
Jeg håber, AGF får lavet et eller andet form for hyggested ved stadion, så man kan stå under nogle parasoller eller i guds fri natur og slubre bajere i god tid inden kampstart. Alternativt et større område inde på stadion til samme formål. Ellers bliver det sgu kaos, hvis alle 12.000 kommer tæt på kampstart og vil ind på samme tid.
Nå, det var blot nogle strøtanker. Hvis nogen ved noget, må de endelig byde ind, og hvis andre har forslag, så fyr dem af. Måske kan det endda være, at vi kan finde på noget, der er så genialt, at AGF vil tage det med i betragtning i forhold til udvikling af faciliteterne.