New posts

Transfervindue Transfervindue vinter 2021/2022

  • Thread starter Thread starter 8000
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 150K
Transfervindue Transfervindue vinter 2021/2022
Last edited:
Kamara er et godt eks på en spiller med super snit 134 min om et mål sidste 1½ sæson i Randers, og scorede også i Afrika og fejrede det må sjov måde :)

Spiller han fuld tid bliver det til 21,5 mål pr sæson. Det gør han så ikke pga skader. Har spillet 2010 min af 4410 min. Men man har jo 3 angribere og så må man have to andre der kan ramme noget af samme niveau eller i det mindste holde et AA niveau med 250 min pr mål og dermed samlet nå et pænt snit fra 9eren. Måske ikke 21 mål, men 15-17 styk? Hvis PM spiller fast og holder snittet på 1 mål i åbent spil i 1146 minutter. Ender han med at score 2,5 mål på en sæson med fuld spilletid. Men mon ikke han forbedrer sig ellers er han jo færdig. Nu afhænger det også af det opspil der kommer fra hele holdet.

Men det siger noget om AGFs udfordringer på 9eren (udover førnævnte kanter). Det skal med jeg ikke har tjekket om Kamara har taget nogle lette 11-meter mål med i de stats.

Synes også det siger noget om at AA med et AGF snit på ca 250 min og Kurmi skal have chancen, hvis ikke PM finder mål formen hurtigt i foråret. Og allermest noget om at vi nok har 3 angribere, men de alle 3 er kæmpe spørgsmålstegn ...

Selv hvis man tager foråret med ligger PM vel på ca 6 mål i åbent spil i hele 2021. Naturligvis bedre hvis man går længere tilbage. Men frit husket har scoringsrunden stået på siden ca. 10. runde i FORRIGE sæson. Det er længe. Han er lige cool i mine øjne og evig helt, men vi skal have en 9er der laver mål.



PS - enig med Nizzle man ville føle sig mere tryg med en ekstra fløj og udleje Gift så han kan komme i gang, og samme på 9eren. Vi savne to sikre kort i tilgang, og kunne fx udleje AA i foråret til 1 div eller Norge og få ham i gang igen efter helt efterår med hjernerystelse. Men det er jo en større kabale og kvalitet til start11 der kan levere med næsten garanti koster dyrt.

Ingen garantier - men så havde man forsøgt at handle på problemet. Håber SIB tryller noget frem. Og endnu bedre køb end leje.

Hvis jeg var SIB
Personligt havde jeg nok lejet en 9er og kant med forkøbsret fra høj hylde ala det niveau som bundu og odey har, men selvom der må vi konstatere at bundu kun lige har leveret. Leje er ikke så super, men så havde vi købt tid til at se om gift og aa kunne udvikle sig på leje eller skal sælges helt. Og om PM eller Kurmi kan komme i gang efter sammenlagt to mål i efteråret, og om jon og bundu kunne løfte deres niveau til det vi kender fra føren og om de overhovedet vil være her til august.
 
Der er også stor forskel på at være hurtig i løb, og så på at være hurtig med bolden på fødderne, og på hvordan man bruger sin fart sammen med sin fysik ift at kunne komme forbi sin modstander.
Han er ikke den hurtigste i ligaen hverken med eller uden bold ved fødderne.

Det er jo fordi han ofte fumler i bolden og ikke aner hvad han skal gøre med den. Så bliver han nødt til at bremse op for at få bolden under kontrol og tænke sig om. Jo før han er væk fra førsteholdet jo bedre.

Jeg begynder at blive en kende nervøs for at man ikke mener vi mangler en ny fløj.
Ja, det har jeg desværre også lagt mærke til. Men jeg mener nu ikke, at det er grunden til, at han ikke kan kategoriseres som havende høj topfart. Rent fysisk er han ikke i stand til at løbe hurtigt, men hans acceleration er til gengæld ret god. At bolden hopper fra ham - ligegyldigt om han er oppe i fart eller ej - er vel bare mangel på teknisk kunnen, men jeg vil da godt medgive, at det ikke ligefrem er noget der hjælper ham i forhold til at få flyttet bolden hurtigt.
 
Det perfekte eksempel på hvilken måde, som Links er hurtig:

Det er de færreste i ligaen, der har en acceleration som ham. Det kommer helt sikkert at de korte ben. Til gengæld skal der ikke mange meter til, at han er hentet igen. Hvilket sikkert også skyldes de korte ben.

Det var i øvrigt det samme (eller modsatte) fænomen man så med Usain Bolt, da han var bedst. Han var ikke den hurtigste ude af startblokken - der var de mindre løbere noget hurtigere på de første par meter. Men når han først var oppe i fart, fik han hurtigt indhentet og overhalet de andre.
 
Altså, Links er jo ikke engang den hurtigste i truppen? - Kurminowski og Bundu er milevidt foran, og jeg tænker faktisk, at Kahl og Grønbæk er nogenlunde på samme niveau som Gift.

Jeg ser egentlig lidt samme problem ved Kahl som ved Links. Han virker ikke super hurtig over længere afstand. Så selvom jeg er enig i alt, du har skrevet, Mieb, så er jeg ikke helt enig ift. Kahl.

Lige med Grønbæk og Links og fart er 3-1 målet fra denne kamp ret interessant: https://superstats.dk/kampe/5946

Highlights kan findes her:
 
Links lader til at have god teknik, god accelleration og et godt skud, så umiddelbart er det måske ikke så underligt at PC forelskede sig i ham. Problemet er spilforståelse, overblik og sandsynligvis også selvtillid, jeg er dog ikke helt klar til at skippe ham af endnu, mon ikke et klart offensivt spilsystem ville hjælpe ham rigtigt meget?
Den overskrift må de i øvrigt godt ligge op igen d. 13. marts ;)
 
  • Like
Reactions: fsc
SIB havde ham i Rosenborg. Hvorfor ikke lige snuppe ham til AGF? (Christian Gytkjær)
Afledt af rygterne om, at AGF måske var på markedet efter en angriber.


Han har høvlet mål ind på stribe i nærmest alle de klubber han har været i de seneste knap ti år.

Men nu er eventyret i Italien måske ved at lakke mod enden for danske Christian Gytkjær, der har kontraktudløb til sommer, skriver TuttoB, som følger den italienske Serie B tæt.
 
SIB omkring eventuelle transfers https://jyllands-posten.dk/jpaarhus...aar-det-som-vi-oensker-kan-vi-lave-en-handel/

Vi vurderer hele tiden, om noget skal fikses. Vi arbejder på nogle ting, men vi styrer ikke alle processerne selv, for det handler også om den sælgende klub og den konkrete spiller. Men hvis vi får det, som vi ønsker, kan vi lave en handel, men ellers lader vi bare være. Vi ved godt, hvad vi ønsker os,« siger Stig Inge Bjørnebye.
Han ønsker ikke at kommentere på positioner - hvilket giver god mening overfor den nuværende trup. Tænker også kun langsigtet, så der kommer ingen kortsigtede løsninger og så har han respekt for den store udskiftning i sommers. Vi har en god og ung trup.

Der er ingen bud på Jon og dialogen er god.

PO træner og opfører sig professionelt. Han skader på ingen måde kulturen.
 
Ja det er desværre ret tydeligt vi ikke umiddelbart får noget ind - med mindre nogen går ud af døren. Göteborg snupper Gryte istedet for Eske, der var emne og lønnen herunder skatten gør nok han ikke desperat for nyt job. Heller ingen af de andre fx Munks eller Jon har man åbenbart gode tilbud på man takker ja til.

Spiller vores offensive spillere og midtbane op til deres bedste herunder laver mål som i deres agf.peak-sæson. Men synes vi står med 3 spørgsmålstegn ved alle tre 9ere og sådan set også alle 4 kanter - inkl. at Albert faktisk mest er central midt. Midtbanen er dog vild stærk både i spil og output, hvis man kigger fra runde 8. Defensiven været stærk i 3 år. Højreback må vi se om D'Alberto kan løfte sig på - slutningen af efteråret viste gode indikationer på at bedring. Omend han aldrig har lavet mere end et seniormål. Havde ellers været rart med lidt sikre kort i offensiven. Vi må se. Kan ske noget endnu....
 
Det står der ikke i artiklen som jeg husker det - tværtimod så er man klar, hvis man kan blive enige med den rigtige spiller og den sælgende klub.
Ja det er er både godt og skidt - da man så ikke handler i panik, fordi man har tiltro til materialet i klubben, men parat til at slå til hvis den rette dukker op. Så langt så godt.

Og super tak for alle dine updates fra JP :-)

Synes bare vi er en smule sårbare på 9eren og fløjen - og jeg ville for en sjælden gangs skyld foretrække to lejemål på 6 måneder af en kant og 9er. En hylde hvor de er sikre start11 og gerne endnu højere end hvad der er til den danske liga. Og gerne evt. forkøbsret.

Så vi kunne se tiden an med vores kanter (og finde de rette - lettere om sommeren). Også fordi både jon og bundu pt er væk til sommer. Links et spørgsmålstegn. Samme på 9eren med store spørgsmålstegn. Konkret i foråret også presset - hvis jon eller bundu ikke rammer niveau eller være bliver skadet. Gift er ikke en sikker backup med mål. Albert også i bølgedal med mål. MEN vi må naturligvis også stole på potentialet i dem. Og dejligt klubben ikke ryster på hænderne.

ENDELIG kan man også sige at om få kampe kan sæsonen være halvt forbi. Kommer vi ikke i top6 bør vi med forspringet og nuværende trup kunne klare os, og dermed er to lejespillere overflødige (med mindre vi har en forkøbsret vi mener vi vil bruge som med Yann), da vi så skal spille vores unge ind ift næste sæson. OG kommer vi i top6 kan sæsonen også hurtigt være kørt fordi vi kommer helt bagfra med færrest point. Umiddelbart mener jeg dog vi godt kan nå at nappe 4. pladsen, hvis vi ellers kommer i top6.

SÅ ikke så mærkeligt, hvis det er vanskelige overvejelser SIB og klubben er inde i. Fodbold er ikke bare lige efter bogen hverken på banen eller udenfor.

HVIS rette forstærkninger ikke dukker op nu, kunne jeg bare super godt tænke mig at købe noget tid med to lejespillere. KUNNE vi få forkøbsret har vi også mulighed for at se dem an i foråret og købe dem - ELLER købe/hente noget andet til sommer til kanterne (og evt. 9er), og dermed være lidt på forkant. Alternativt er både jon og bundu væk og vi skal have 2-3 nye kanter ind uden at have testet dem af. Vi så med Yann hvordan det var super godt. Og hvordan vi måske med Milan og måske også D'Alberto måske burde have valgt samme løsning med 1 år og se dem an. Men så havde de nok begge to takket nej og valgt en 3-4 års andet sted. Og fint nok faktisk ;-) Men lad os se om Alberto kan få sit gennembrud som 27 årig, hvis jeg skal være lidt hård.
 
Synes bare vi er en smule sårbare på 9eren og fløjen
Den er lidt svær mht. angribere. Man må formode at PM er ovre sin skade og 100% klar til foråret. Samtidig har man en dyr angriber som reserve, og ham skal man simpethen forsøge at bringe i spil i løbet af foråret, så man kan se om det er en spiller man kan regne med til næste sæson. Det nytter ikke noget at gøre ham til tredjevalg, for så får vi nok aldrig svaret.
JEg er dog helt enig i, at der skal ske noget på fløjen. I mine øjne er succes i foråret meget afhængig af, om vi får en kvalitetstilføjelse på fløjen. Det ser alt for sløjt ud, når Jon og Bundu ikke lige rammer niveau.
 
Synes bare vi er en smule sårbare på 9eren og fløjen - og jeg ville for en sjælden gangs skyld foretrække to lejemål på 6 måneder af en kant og 9er. En hylde hvor de er sikre start11 og gerne endnu højere end hvad der er til den danske liga. Og gerne evt. forkøbsret.
Helst ikke flere midlertidige og kortvarige løsninger - så skal det i hvert fald være lejeaftaler som du skriver = på et højere niveau end vi ellers har mulighed for og med realistisk forkøbsret.

Jeg så meget gerne en stærk kant som kan bruges til at presse de andre - får vi ikke solgt Jon eller forlænget, vil det også passe bedst med han er backup-spiller. Kan en sådan kant også bruges som angriber, giver det ekstra dimensioner;)
 
Ja den er nemlig rigtig, rigtig svær og enig med jer begge. Også fordi det virkelig skal være super kvalitet der skal ind hvis jon, bundu, pm skal presses - ellers bliver det bare fyld, i forvejen har vi talentfulde kanter som albert og gift samt kurmi, som åbenbart ikke er gode nok til at slå de 3 i front af.

Synes vi har 3 oppe foran med høj kvalitet, der ikke har leveret. Værst med PM. Spørgsmålet er naturligvis om det skyldes vores backs-8ere eller spil i det hele taget.

Derudover 3 talentfulde alternativer, men som heller ikke har leveret når de har fået chancen. Puha. Albert dog fint centralt, omend han mangler målene som MA (3) og FB (1). Plus AA.

Så vi mangler ikke bredde vi mangler kvalitet - og desværre både i bredden og især i start11.
Jeg synes løsning er at hente til start11, der gør jon og pm til breddespillere, hvis de ikke sælges.

Så må de to bevise de hører til i start11. Bundu har været mindst værst af de 3. Alle 3 har været under niveau.

Desværre meget dyrt, at hente til start11. Jeg er enig i at Kurmi SKAL forløses men ville bare foretrække det skete i lige konkurrence med en anden og jeg er meget bange for det ikke er PM. Men fair nok at satse på de to i foråret og be til den går. Og suverænt hvis vi kan hente en kant vi også kan skubbe ind som 9er, hvis de to ikke finder niveau i foråret. For med efterårsniveau bliver det en ørkenvandring.
 
Så vi mangler ikke bredde vi mangler kvalitet - og desværre både i bredden og især i start11.
Jeg synes løsning er at hente til start11, der gør jon og pm til breddespillere, hvis de ikke sælges.

Jeg synes ikke, vi mangler bredde. Vi har masser af bredde. Problemet er, at bredden ikke præsterer. Det gør flere i start 11'eren i øvrigt heller ikke.

Så i stedet for bare at smide flere penge efter flere folk, ville den bedste investering i truppen nok være at få de nuværende til at fungere. Og det kan en ny assistent og en god lang vinteropstart forhåbentligt hjælpe på.

Jeg kigger i øvrigt misundeligt til både FCK og FCM for tiden, hvor deres bredde i høj grad består af spillere fra eget akademi, mens dem, der normalt skulle agere bredde, forsøges at blive sendt videre.

I FCK har man i "overskud":
Marios, Ankersen, Oviedo, Bengtsson, Wilzcek og til dels Singh (som ny rygtes på vej videre).

I stedet har unge spillere være brugt:
Lund, Jelert, VK, Haarbo, Haraldson, Bøving, Højlund og endnu flere i den sidste Conference League kamp.

I FCM sidder Cools (nu udlejet), Kraev og Mabil uden for truppen.
I stedet har de haft brugt Dyhr (som har været med længe), Onyedika, Sørensen, Fraulo, Simsir, Hansen og Lind. Og Oliver Olsen er vist også på vej til at tage over for Cools.

I min optik burde vi kunne præstere 18, som man ville være trygge ved at have i start-11'eren. Det ville betyde, at samtlige skader og karantæner skal udfyldes af talenter. Talent her defineres som højest 20 år, med mindre de som Hvidt eller Duncan har mistet et år pga. længerevarende skader.
Dette ville resultere i højere kvalitet end kvantitet. Og samtidig kortere vej til spilletid for talenter. Og samtidig ville talenterne kunne læse sig op af mere kvalitet, når det så kommer dertil.

Det betyder så også, at vores nuværende trup er for bred antalsmæssigt. Og derfor skal vi ikke handle ind til bredden. Der skal med andre ord spillere ud, før der kommer nye spillere ind. For spillere som Ammitzbøll, Kurminowski, Duncan, Hvidt, Juelsgaard, Munksgaard, Eskelinen og Olsen er alle for gamle til at være uden for truppen. Det er ødelæggende for deres udvikling/niveau, og det er spild af penge for os.

Men så kan der selvfølgelig opstå særtilfælde, hvor vi er proaktive. F.eks., når vi alligevel ved, at Jon forlader os senest til sommer. Så giver det ikke mening at vente til sommer med at hente en erstatning, hvis ønskespilleren er tilgængelig nu.
 
Et ønskescenarie, forudsat at holdet ikke falder fuldstændig sammen og alt går i kaos, er, at vi til sommer har skilt os af med følgende spillere:
Eskelinen - solgt/udlejet
Juelsgaard - kontraktudløb (kan ellers rigtig godt lide ham)
Munksgaard - frigivet/solgt/udlejet
Hausner - solgt
Olsen - frigivet/solgt/udlejet
Thorsteinsson - kontraktudløb
Mortensen - solgt for symbolsk beløb for at komme på udlandseventyr

Af disse er kun Thorsteinsson blevet erstattet.

Det vil give en trup med:
1. Hansen
2. Gadegaard
3. D'Alberto
4. Kahl
5. Lund (som kan dække hele bagkæden)
6. Tingager
7. Bisseck
8. TK
9. Poulsen
10. Grønbæk (som også kan dække kant)
11. Anderson (som også kan dække kant)
12. Brandhof (som også kan dække kant og højreback)
13. Duncan
14. Bundu (leje forlænget eller erstattet)
15. Links
16. Erstatning til Thorsteinsson
17. Kurminowski
18. Ammitzbøll
19. Hvidt

Hvidt er formentligt først fuldt tilbage i omdrejninger til foråret 23 - hvis hans genoptræning ellers følger Duncans. Og på det tidspunkt er Grønbæk måske allerede solgt (vintervindue) eller på affyringsrampen til et halvt år senere (sommer 23).

Alle ekstra spillere er altså talenter som
Hutters
Andersen
Jakobsen
Isager
Sauer
Beck
Ihler
Daghim
Reec
 
Det bliver spændene at se hvordan talenterne udvikler sig og hvordan SIB ryster posen til sommer. Ja vi må nok bare leve med den sikkerhed der er omkring alle 7 offensivspillere i foråret inkl. AA og se om Ihler og Jing også kan tage stormskridt og presse sig på i bredden nu eller næste sæson.

Det vil være en helt crazy god løsning at få en klassespiller der både kan tage kanten og 9eren, så der ikke er så lang vej ind til holdet for de øvrige, hvis de ellers præsterer. Bare en der leverer på højt plan. Nogen ledige?
 
Vi skal naturligvis også acceptere det går op og ned for spillere - fx PM (problemer er nok ligeså meget alle 6 har haft scoringskrise). Det er før set nogen har været nede i bølgedal en sæson og kommet stærkt igen. Men klart mere komfortabelt med en der scorer rimelig jævnt.

Og lige som du påpeger er kvaliteten af de 7 spillere umiddelbart super god, så potentialet skal også bare forløses.
 
FCM er tæt på at lande en dyr fløj fra DJurgården. Det må da betyde at Mabil er på vej ud. Med mindre han og klubben er klar til at han bare skal sidde på tribunen hele foråret.
Hvis man kender FCM ret, så skal man give 5-10 mio for at få lov til at få Mabil før hans kontrakt løber ud, og Mabil kommer til at sidde på tribunen og glo....
 
Back
Top