Først tak for at holde en sober tone i dit svar.
Selv tak og i lige måde. Og tak for at samle handsken op og konkretisere med nogle eksempler.
Jeg forholder mig til dem nedenfor.
Mod Sønderjyske er vi foran 4-0 efter 56 min og kampen reelt afgjort. Efter 71 min. kommer Gyamfi ind, glædeligt men Uwe kunne godt sætte Callø ind omkring de 60 min. fremfor de ligegyldige få minutter han fik.
Jeg er enig i, at man sagtens kunne have givet Callø en indskiftning tidligere i denne kamp. Specifikt kunne man roligt have taget Dalsgaard ud for Callø efter 60 min.
Mod Vejle kommer vi foran 4-1 efter 59 min. JJA bliver skiftet ind i stedet for Links efter 70 min. Jeg forstår JJA indskiftningen men også her, var der en god mulighed for at give Callø noget reel spilletid. Gyamfi kommer først ind efter 79. I øvrigt en kamp hvor Uwe bruger alle indskiftninger, ros.
Jeg er ikke enig i, at det er kritisabelt, ikke at give Callø spilletid i denne kamp. Uwe sætter tre unge spillere i form af Bach, Andersen og JJA ind på de defensive positioner og Gyamfi i angrebet. Hvis Callø skulle ind, skulle det næsten være på bekostning af en af disse, og den beslutning bør bero på, hvem af de unge, der har præsteret bedst til træning. Brandhoff får den sidste indskiftning, det har nok et element af at holde en rotationsspiller skarp.
I 4-0 sejren mod AaB er vi foran med 3-0 ved pausen. Først i det 71. minut kommer Jacob Andersen ind. Gyamfi og Callø får de sidste skraldeminutter, endnu en forspildt mulighed.
Jeg er enig i, at man roligt kunne have sat Callø og Gyamfi ind langt tidligere og givet dem 20 minutter til en halv time (eller i hvert fald en af dem, der er også en pointe i at gemme en indskiftning til en evt. skade).
Så alt i alt kan man efter min bedste overbevisning give Uwe kritik for ikke at have givet Callø 50-60 minutter mere og Gyamfi måske 40 minutter mere på de tre kampe. Det er isoleret set, uden at forholde mig til andre ting, der kan være på spil - som fx, hvordan de har præsteret til træning, hvilke andre spillere, der har præsteret godt og fortjent at få en indskiftning og så videre.
Det er en god slat minutter. Til gengæld har de resterende kampe i efteråret været så tætte, at jeg syntes, at Uwe skulle skifte de bedste muligheder ind og ikke svække holdet unødigt. Her syntes jeg, det er svært at kritisere Uwe for, ikke at give mere spilletid til Gyamfi og Callø. Jeg aner af gode grunde ikke, om Gyamfi og Callø ville svække holdet i de kampe, men det er i hvert fald ikke oplagt at spille dem. Det er vigtigt at sige, at dette er frit fra hukommelsen. Jeg har ikke nærstuderet de resterende kampe.
Så kan man indvende, at havde Gyamfi og Callø fået endnu flere minutter i de tre fremhævede kampe, havde de måske været bedre rustet til at bidrage i den tætte del af efteråret. Men man kan omvendt også indvende, at Uwe kan have haft planer om at give dem mere spilletid, når flere kampe var afgjorte, hvilket bare ikke skete mere i efteråret. Eller at især Gyamfi nok havde fået mere spilletid, hvis han havde præsteret bedre til træning. De tre fremhævede kampe viser jo i hvert fald, at Uwe havde en intention om at give Gyamfi chancen. Men det er alt sammen spekulativt.
Nu bliver det en lang smøre, men jeg er efterhånden fremme ved min konklusion. Gyamfi og især Callø kunne med rette have fået væsentligt flere minutter i de tre kampe. Til gengæld har jeg svært ved at kritisere Uwes prioriteringer (ift. de to) i den resterende del af efteråret (men hvis du kan finde flere oplagte eksempler på kampe, hvor de burde have haft spilletid, forholder jeg mig gerne til dem og reevaluerer min holdning).
Jeg køber holdningen om, at man kunne have givet Callø mere spilletid i efteråret generelt. Men det må være en holdning, og man kan ligeså fint argumentere for, at det ikke var oplagt.
Ud fra, hvad jeg har set og hørt om Gyamfi køber jeg ikke (engang) ind på en holdning om, at han skulle have mere spilletid i resten af efteråret. Det er der absolut intet, der indikerer (som jeg har opfanget).
På den baggrund synes jeg altså, at kritikken af Uwe er FOR voldsom. For mig at se er det fint at kritisere hans dispositioner i de tre kampe, men ikke for efteråret generelt. Især i lyset af, at han faktisk har givet en del spilletid til unge spillere i form af Andersen, Arnstadt, JJA og Kahl (som måske ikke er helt ung længere).
Edit: Det er iøvrigt meget federe at debatere på denne måde, hvor man forsøger at nærme sig hinanden i stedet for fløjkrigstilgangen (som jeg også selv er storslemt til).