Enig. Det er desværre lidt en bremseklods i deres udvikling, at de ikke kan komme til en europæisk klub (AGF) før de fylder 18. Men jeg håber da, at vi kan finde ud af at konstruere en klub/et eller andet selskab i Uganda, så vi kan få lavet en eller anden form for kontrakt med spillerne i en yngre alder. Ellers kan der godt blive konkurrence om dem, når de fylder 18 - og spiller på deres A-landshold.
Jeg håber at man virkelig kan forbedre det sportslige setup hos El Cambio. Vi hører at de forbedrer banerne og vi stiller sikkert også med trænere fra AGF. Det kunne faktisk også være sjovt, hvis vi kunne give nogle af vores aldrende spillere en retræte-post dernede, hvor de kunne træne og spille med talenterne. Jeg har ingen anelse om, hvor organiseret klubfodbolden er i Uganda, men det vil jo gavne spillerne, hvis de kommer til at spille rigtige kampe hver uge på et godt niveau. Men ja, det er nok et meget langt sejt træk og det ville være bedre, hvis vi kunne hente dem hertil som 16-årige.