Generel debat Transfervindue vinter 2024/2025

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3K
  • Views Views: Views 129K
Generel debat Transfervindue vinter 2024/2025
Jeg så udlejningen af Serra og Haugen med optioner, som det perfekte tidspunkt at SLÅ TIL - ift at få opgraderet angrebet til denne sæson. Og sæsonen er lige som håbet med FCK/FCM i ikke-optimal forfatning.
Jeg tænker på sæsonen i min frustration - ikke på det helt generelle billede. Det kan sagtens ende fint med Badji og Gyamfi.
Men jeg er fandme ærgerlig over, at vi bytter Haugen og Serra ud med 2 angribere som ikke bidrager med spilletid og/eller mål på kvalitativ vis i denne sæson. Det må jeg bare sige. Jeg kan slet ikke forstå - at der lader til at være så lidt frustration over det - som svarene i tråden tilsiger.

Jeg er bange for at udlejningen gjorde at man ikke gav fuld gas. Var de solgt videre og man havde fået midler ind, så havde SIB formentlig haft en dybere pung. Spørgsmålet er så om han ville have brugt mere på angrebet eller om han havde allokeret midler mod andre positioner.

Der er i min verden ikke så meget at man opgav Serra - som jeg har argumenteret for hele vejen igennem, så tilsagde han skadeshistorik at det blev svært for klubben at få ham i gear til at levere noget. Var han blevet komplet skadesfri (hvad end problemet er) og i topform, så tænker jeg han havde været rigtig god. Det var der bare ikke rigtig udsigt til og nu hænger vi stadig på ham. Haugen er desværre også blevet vurderet som for let til Superligaen - det må være en lærdom man tager med sig, når man henter spillere i Norge.

Jeg ærger mig - især på den korte bane ift denne sæson.
Jeg tror og håber stadig på det kan blive godt med de to.
Men ih... Det mesterskab BIF lavede hvor FCK og FCM havde dårlige sæsoner.. Det kunne/kan måske gentages. Hvor ville jeg gerne have en angriber med mål i støvlerne mere. Og nej - Haugen eller Serra ville nok ikke være dem jeg jublede over nu. Jeg er nok bare frustreret over, at vi så sjældent kan ramme de angribere...

SIBs svendestykke bliver at finde PMs afløser!

Jeg ærgrer mig også på den korte bane, for jeg brugte det meste af transfervinduet på at argumentere for vi burde bruge midler på forstærkninger til offensiven. Det gjorde vi også til dels men lidt mere på talentsiden, end jeg helst havde set. Ville gerne have haft en som kunne gå direkte ind og tage konkurrencen op med PM eller i det mindste på 20-50 % af spilletiden fra start. Heldigvis virker han kold og bliver ved men vi er kun en skade fra problemer på den front. Spørgsmålet er om det ikke er vores position på transfermarkedet som gør, at vi bliver nødt til at arbejde sådan. Der risikerer vi at ramme forkerte spillere og/eller spillere som først leverer på et senere tidspunkt. Vi har ikke midlerne til at hente en topscorer i Vejle - for ham samler Fck bare op. Vi har nok heller ikke spilsystemet som han ville passe ind i, da han ikke kan presse som Uwe ønsker (det er tilsyneladende de færreste som kan det fra start) selvom han kan så meget andet som vi savner. Tænk sig lige den bevægelighed, styrke og afslutnignsevne han viste i sidste sæson men nu kommer han til at sidde på bænken i Fck.
Vi kan også have valgt at købe spillere til fremtiden, fordi SIB/Uwe har vurderet at PM sagtens kan holde resten af sæsonen på det rigtige niveau. Det er også en fair betragtning at lave, når pengekassen ikke er uendelig dyb.

Fra start var jeg lettere optimistisk til denne sæson - de tre Fc m/k/n lignede hold med stor udskiftning mens vi fastholdt stammen og havde mulighed for at supplere. Det burde være sådan en sæson, hvor man måske og med meget held kan lave noget sjovt ;) Der manglede offensiven gevaldigt i alle de uafgjorte kampe - havde vi vendt et par af dem til sejre, så havde det set rigtig godt ud. Men vi er der stadig selvom det er tæt:love:

Men ja - SIB's svendestykke bliver at finde PM's afløser selvom jeg håber vi allerede har ham i truppen🤞 En lang vinteropstart og forårssæsonen kan forhåbentlig bringe Badji/Gyamfi helt ind omkring holdet, så vi får flere strenge at spille på.
 
Emil Riis tjener, efter det man lige kan finde cirka 4.5 mill kroner om året.
Mikkel Kaufmann skulle ligge på cirka 5,4 mill kroner om året.
Wahid Faghir omkring 2,1 mill årligt

Umiddelbart virker det kun realistisk at vi kan matche Wahid Faghirs løn.
Wahid er i min optik no-go.
Mage til lad attitude og så virker han til ikke at være seriøs nok.
Han slog igennem i de unge år på sin fysik…den er så udlignet som senior.
 
Wahid er i min optik no-go.
Mage til lad attitude og så virker han til ikke at være seriøs nok.
Han slog igennem i de unge år på sin fysik…den er så udlignet som senior.
Jeg synes absolut heller ikke han burde være et emne, men jeg kommenterede blot på, at Emil Riis, Mikkel Kaufmann og han skulle være realistiske, hvor min konklusion var, at det var de to første nok ikke.
 
@Stig AKA Frank Heskjær

Badji er ikke nødvendigvis et langtidsprojekt, bare fordi han ikke har spillet mere. Det kan sagtens nå at komme. Og han er ikke tænkt til at spille i stedet for Bech, kun i stedet for PM. Duelund er tænkt til at spille i stedet for Bech.

Jeg ved hvad du mener. Men han er heller ikke en der giver os nok "her og nu", præcis som Gyamfi - og det var en "her og nu"-transfer jeg håbede på i sommers.
Det ærgrer mig at vi ikke har mere at skyde med i angrebet fra bænken ift her og nu-kvalitet.
 
Lige meget hvad, så SKAL vi slå igennem på angriberposterne i foråret.

PM laver stadig mange mål, men i en kamp som forleden mod FCN bidrager han jo med absolut ingen ting, og vi spilder et ellers fantastisk hold ved ikke at have et alternativ på toppen.

Jeg tror, at PM vil være en fantastisk indskifter, men Bech fortjener en bedre makker nu, så alt hans hårde arbejde ikke er totalt spildt.
 
Enig….at kunne sætte PM ind de sidste 15-20 min., hvor vi jagter et mål ser jeg som et scenarie hvor PM vil kunne bidrage. For den sags skyld også hvis der skal forsvares mod slutningen med indlæg i hovedet på os…men som starter? Nej, fra foråret må det blive en anden….
 
Er vi ikke efterhånden der, hvor vi skal forsøge at afhænde Badjii og Gyamfi og forsøge at finde en kvalitetsangriber, i stedet for de her ligegyldige lottokuponer? Helt tydeligt, at de blot agerer trupfuld, oh aldrig vil komme til at spille en reel rolle.
Noget drastisk bør der ske på angriberposten!
Nej.
 
Nej det er alt alt for tidligt.

Det er dog helt sindsygt at SIB ikke kan finde en som er klar fra det tidspunkt vi køber ham! Hvor mange vinduer har han haft til at kunne finde en som kan tage over for PM?
 
Er vi ikke efterhånden der, hvor vi skal forsøge at afhænde Badjii og Gyamfi og forsøge at finde en kvalitetsangriber, i stedet for de her ligegyldige lottokuponer? Helt tydeligt, at de blot agerer trupfuld, oh aldrig vil komme til at spille en reel rolle.
Noget drastisk bør der ske på angriberposten!
Det er alt alt alt for tidligt.

Synes hellere du skal sætte din lid til at Tobias Bech, Felix Beijmo og Mikael Anderson spiller til det niveau deres gager giver udsigt til. Ingen har set Tobias Bech siden August
 
Jeg ville nu også gerne se Badji i stedet for enten PM eller Bech. Mod FCN var de usynlige, så Badji kan da som minimum gøre det lige så godt.
 
Så du ham mod Skive? Eller mod VIk?
Han slår IKKE igennem.

Det er godt nok en vild påstand på baggrund af de 2 kampe og ja, jeg er klar over modstandernes niveau og jeg troede, jeg var negativ indstillet.

Det er muligt, du har ret men hvis du kan vurdere det på baggrund af de få minutter Badji har fået, så har du en strålende fremtid som scout foran dig ;)
 
Måske jeg lige skulle sende en besked til SIB så, for den er jeg temmelig sikker på ;)
 
Det er alt alt alt for tidligt.

Synes hellere du skal sætte din lid til at Tobias Bech, Felix Beijmo og Mikael Anderson spiller til det niveau deres gager giver udsigt til. Ingen har set Tobias Bech siden August

Formdyk er der hos Tobias Bech men jeg synes at han generelt bidrager med væsentligt mere end Paddy i mange andre dele af spillet. Jeg synes ikke, at Bech har været fraværende siden august.

Dermed ikke sagt, at det ikke også ville være rart at kunne skifte når Bech har en dårlig dag.
 
Var der en eneste spiller, der var god mod Skive? I min optik er det værre at være en etableret spiller og spille dårligt i den slags kampe. Det var også en reservepræget kamp, hvilket vil sige et ikke-sammenspillet hold. Jeg peger min pil mod træneren og forventer at se en langt bedre Badji i foråret.

Jeg er også helt enig i, at Bech skal presses langt mere, og vil tilføje, at det set herfra er håbløst af Uwe ikke at skifte ham ud noget oftere og tidligere. Altså det sædvanlige kritikpunkt.
 
Formdyk er der hos Tobias Bech men jeg synes at han generelt bidrager med væsentligt mere end Paddy i mange andre dele af spillet. Jeg synes ikke, at Bech har været fraværende siden august.

Dermed ikke sagt, at det ikke også ville være rart at kunne skifte når Bech har en dårlig dag.
Pointen var naturligvis at det er håbløst at smide henholdvis en uprøvet 19 årig, samt et ungt talent fra et helt andet land under bussen på den måde som det oprindelige indlæg gjorde.

Så hvis høtyvene skal frem, så synes jeg de skal spidses imod de profiler vi har, hvor man godt kan forvente mere output end vi har fået.

Så det ikke fordi jeg ikke vil diskutere Tobias Bechs form, men jeg synes det oprindelige indlæg var så tonedøvt at jeg blev nød til at smide nogle nuancer ind i det.
 
Similar content Most view View more
Back
Top