Superligaen 2025/2026
Enig i skuffelsen over ambitionsniveau. Men hvis de mener det er bedste måde at vinde så dem om det. Det lykkedes ikke denne gang. Ståle blev beskyldt for at spille migrænebold, men det virkede. Spiller Tulle så maveondebold?Seriøst, jeg hørte Mads Bech snakke om hvor træls det var, at de spillede 0-0.
Han sagde, FCM havde fulgt deres gameplan og spillet til nul i 70 minutter, men fejlede til sidst…
Helt ærligt, mage til uambitiøst røvsygt spil skal man da lede længe efter. Gad vide om Tudekiksen får lov at fortsætte?
Vi gik efter at vinde. - end of story
- og gentager lige. Billing er hjemme og der er helt stille![]()
Maksimal dårlig stil og dårlig dømmekraft at vise billeder af Billings hjem.
Hvad fanden er meningen?!![]()
Det er hermed fjernet.Maksimal dårlig stil og dårlig dømmekraft at vise billeder af Billings hjem.
Hvad fanden er meningen?!![]()
Hvor er det et helt igennem fantastisk og helt igennem fortjent mesterskab.
Jørn Mader havde engang et sprogligt billede (dem havde han mange af), der gik i retning af : "Det er det, han har stillet vaserne frem for i alle disse år. Nu sætter han blomsterne i dem". Den vending har jeg tænkt på her til morgen. Udover alle os fans, der har været der i så mange utaknemmelige år, så er der også en masse mennesker i AGF, der har arbejdet usandsynligt hårdt for klubben, og som nu kan se kronen på værket. Det er jo ikke ud af ingenting, men på skuldrene af en genrejsning af klubben, der heldigvis har mange fædre imellem. TAK.
Jeg synes, det mest imponerende har været truppens evne til at stå imod rystelser.
Da Wahlstedt droppede, kom Jesper Hansen på banen. Ingen havde drømt om, at han skulle holde dét niveau over en sæson i 2025/2026.
Da Mads Emil Madsen blev solgt, kom Yakob tilbage. Ingen havde drømt om, at han skulle holde det niveau efter 25 måneder uden kampe. Nu er han mester efter at have scoret både årtiets mål og målet, der reelt afgjorde den afsluttende guldkamp.
Da Tingager gik i stykker, steppede Dalsgaard op. I dén grad. Han fylder 37 til sommer, men har været superligaens bedste og vigtigste spiller dette forår. En defensiv klippe og så har han endda krydret det med 1-0 mål i sæsonens to allervigtigste kampe. Det havde end ikke Dalsgaards børn kunne drømme om.
Da Nikolai Poulsen ikke har kunnet komme i omdrejninger i foråret, og Markus Solbakken desværre slet ikke var til rådighed, så kom Magnus Knudsen bare tilbage og har været fuldstændigt outstanding. En spiller, der tydeligt ville klubben, der bare gled naturligt ind i spillertruppen, og som har leveret fra dag 1. Der var vist udbredt tilfredshed herinde med signingen, men ingen kunne have drømt om det impact. Held eller forstand, så er det en af de bedste handler i superligahistorien, og det mener jeg seriøst.
Uanset hvad man måtte mene om AGFs angribere, så har Mortensen (hvilken historie!), Serra (hvilken historie!), Bogere (hvilken historie!) og endda Tchamche alle scoret vigtige, vigtige mål, der har bidraget til, at mesterskabet er kommet hjem. Kollektivt fik de løst opgaven, selv om det stormede undervejs.
Da Carstensen gik ned i mesterskabsspillet, på et tidspunkt hvor han ellers lignede en vigtig profil, kom Jacob Andersen tilbage efter 14 måneders pause. Tænk at han skulle være så solid i den situation, endda med startpladser i begge sider, og tænk, at AGF kunne løse den pludselige udfordring med en spiller af egen avl. Det havde ingen kunne drømme om.
Og så er der altså også et eller andet i forhold til at komme tilbage efter rystelser, når AGF kan fejre sit første mesterskab i 40 år med Jonas Jensen-Abbew på banen. Han får *kun* svære minutter, og noget må han gøre rigtigt, for der kommer til at hænge en fortjent guldmedalje på hans hals. Tillykke!
Og så har vi ikke engang talt om alle dem, der bare har leveret hele sæsonen uden nogle svinkeærinder. Beijmo, Kahl, Links, Arnstad, Bech og sikekrt flere til. Legender. Hele bundtet.
En helt igennem mesterlig trup. TAK.
Bogere var vist nævnt, men jeg er helt enig. Det er også en sekvens, der indkapsler, hvordan triumfen kan fortælles på mange måder. På den ene side er det jo en heldig udvikling, der ændrer superligastillingen på et splitsekund (selv om stillingen ikke længere får momentet til at se helt så afgørende ud).Og jeg vil fremhæve en helt anden også, selvom bolden var på vej ud til Hjørneflaget.. At Borgere kommer ind og tøt gå direkte på mål og med held får bolden i mål.
For mig var det der det tippede til vores fordel igen, og hvor vi ændrede billedet. (Foruden Hansen Vanvittige sidste kampe! - kæmpe nosser!)
Synes også at Arnstad skal roses for at steppe op på en ny position længere fremme på banen. Vi vidste allesammen at han havde det i sig men han har stadigvæk formået at spille Links fri i uendelig mange sekvenser samt score vigtige mål selv (dog er dampen gået lidt af på det sidste).Hvor er det et helt igennem fantastisk og helt igennem fortjent mesterskab.
Jørn Mader havde engang et sprogligt billede (dem havde han mange af), der gik i retning af : "Det er det, han har stillet vaserne frem for i alle disse år. Nu sætter han blomsterne i dem". Den vending har jeg tænkt på her til morgen. Udover alle os fans, der har været der i så mange utaknemmelige år, så er der også en masse mennesker i AGF, der har arbejdet usandsynligt hårdt for klubben, og som nu kan se kronen på værket. Det er jo ikke ud af ingenting, men på skuldrene af en genrejsning af klubben, der heldigvis har mange fædre imellem. TAK.
Jeg synes, det mest imponerende har været truppens evne til at stå imod rystelser.
Da Wahlstedt droppede, kom Jesper Hansen på banen. Ingen havde drømt om, at han skulle holde dét niveau over en sæson i 2025/2026.
Da Mads Emil Madsen blev solgt, kom Yakob tilbage. Ingen havde drømt om, at han skulle holde det niveau efter 25 måneder uden kampe. Nu er han mester efter at have scoret både årtiets mål og målet, der reelt afgjorde den afsluttende guldkamp.
Da Tingager gik i stykker, steppede Dalsgaard op. I dén grad. Han fylder 37 til sommer, men har været superligaens bedste og vigtigste spiller dette forår. En defensiv klippe og så har han endda krydret det med 1-0 mål i sæsonens to allervigtigste kampe. Det havde end ikke Dalsgaards børn kunne drømme om.
Da Nikolai Poulsen ikke har kunnet komme i omdrejninger i foråret, og Markus Solbakken desværre slet ikke var til rådighed, så kom Magnus Knudsen bare tilbage og har været fuldstændigt outstanding. En spiller, der tydeligt ville klubben, der bare gled naturligt ind i spillertruppen, og som har leveret fra dag 1. Der var vist udbredt tilfredshed herinde med signingen, men ingen kunne have drømt om det impact. Held eller forstand, så er det en af de bedste handler i superligahistorien, og det mener jeg seriøst.
Uanset hvad man måtte mene om AGFs angribere, så har Mortensen (hvilken historie!), Serra (hvilken historie!), Bogere (hvilken historie!) og endda Tchamche alle scoret vigtige, vigtige mål, der har bidraget til, at mesterskabet er kommet hjem. Kollektivt fik de løst opgaven, selv om det stormede undervejs.
Da Carstensen gik ned i mesterskabsspillet, på et tidspunkt hvor han ellers lignede en vigtig profil, kom Jacob Andersen tilbage efter 14 måneders pause. Tænk at han skulle være så solid i den situation, endda med startpladser i begge sider, og tænk, at AGF kunne løse den pludselige udfordring med en spiller af egen avl. Det havde ingen kunne drømme om.
Og så er der altså også et eller andet i forhold til at komme tilbage efter rystelser, når AGF kan fejre sit første mesterskab i 40 år med Jonas Jensen-Abbew på banen. Han får *kun* svære minutter, og noget må han gøre rigtigt, for der kommer til at hænge en fortjent guldmedalje på hans hals. Tillykke!
Og så har vi ikke engang talt om alle dem, der bare har leveret hele sæsonen uden nogle svinkeærinder. Beijmo, Kahl, Links, Arnstad, Bech og sikekrt flere til. Legender. Hele bundtet.
En helt igennem mesterlig trup. TAK.
Jakob Poulsen vil kunne klappe sig selv på skulderen over modet til at bringe en 18-årig i spil og til at slutte kampen med en fuldstændigt absurd offensiv opstilling. CV vil også kunne smile sit skælmske smil og anføre, at nogen gange er det bedre at stole på, at de unge kan gribe chancen, hvis der bliver behov, end at investere i dyre alternativer. Dén fremgangsmåde får han ikke altid ros for, men det gav det eneste Brøndby-mesterskab de seneste 20 år og det eneste AGF-mesterskab de sidste 40. Helt på månen er logikken måske ikke.
Men mest at alt var det vel et udtryk for, at AGFs mesterskab ikke blev vundet af enkelte spillere eller på baggrund af enkelte spilleres individuelle kvaliteter. Det blev vundet af en trup, hvor selv spillerne på de yderste mandater bidrog med nøgleaktioner på de allermest vigtige tidspunkter. Igen: TAK.
Det er helt vildt som de spillere, der måtte træde i stedet for skadede stamspillere, bare har steppet helt vildt op. Sammenligner man med FCM, så er de jo faldet sammen uden Franculino og Billing. Vi har undværet Tingager og NP i nærmest halvdelen af sæsonen (Tingager vel længere) og PM er blevet indhentet af alderen. Og alligevel er vi fuldt fortjent blevet mestre.Jeg synes også at skaderne til Tingair og Polle og hvordan andre bare har udfyldt rollerne er en af mange store historier i det her. De har heldigvis nået at være lidt med til sidst og må være nogle af dem der står til spilletid på søndag hvis kampen på nogen måde tillader det - vi skal selvfølgelig have respekt for at der er bronzemedaljer der skal fordeles - men vi glemmer naturligvis heller ikke deres store bidrag i både denne og sæsonerne før.
At andre har kunnet træde ind på den måde er også godt at have in mente nu hvor vi formentlig står overfor en del udskiftning på holdet.
Det er lidt holdet og holdspillets sejr over individualisterne - selvom FCM selvfølgelig også kan spille sammen og AGF har masser af individuelle kvaliteter. Der er en fantastisk sammenhængskraft i hele truppen, der har løftet alle spillerne og gjort det muligt at finde løsninger hver gang nogle har været ude eller i formnedgang, selvom alle snakkede om den manglende bredde. Jeg forventer at spillerbudgettet bliver øget en del i det her vindue, men kollektivet og sammenhængskraften er noget af det vigtigste at holde fast i, det bliver stadig det, der skal gøre at vi også i de kommende sæsoner kan være med helt fremme selvom andre fortsat vil have langt flere penge at bruge.Det er helt vildt som de spillere, der måtte træde i stedet for skadede stamspillere, bare har steppet helt vildt op. Sammenligner man med FCM, så er de jo faldet sammen uden Franculino og Billing. Vi har undværet Tingager og NP i nærmest halvdelen af sæsonen (Tingager vel længere) og PM er blevet indhentet af alderen. Og alligevel er vi fuldt fortjent blevet mestre.
Skulle jeg vælge mellem at hæve budgettet 25% eller holde fast i kulturen i truppen ville jeg til enhver tid vælge det sidste. Men forhåbentligt kan vi gøre begge dele. CV og co. er i hvert fald meget bevidste om værdien af den kultur der er opbygget over de seneste 5-6 år og man skal jo ikke kigge længere end Magnus Knudsen for at se hvad det kan tilføre når begge dele forenes i en transfer.Jeg forventer at spillerbudgettet bliver øget en del i det her vindue, men kollektivet og sammenhængskraften er noget af det vigtigste at holde fast i, det bliver stadig det, der skal gøre at vi også i de kommende sæsoner kan være med helt fremme selvom andre fortsat vil have langt flere penge at bruge.