New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 755K
Ny Ceres Park
Nu kiggede jeg lige på billederne på moderskibets hjemmeside.
Sig mig engang...Arenaen...bliver den også revet ned, eller har jeg misforstået noget?
Er der ikke nogle hold, der bruger hallen til at spille basket/håndbold i?
1671015024460.png

Arena til venstre. Jeg tror bare billederne "snyder" lidt, fordi stadion ikke længere har en kæmpe bue 20 meter fra Arena.
 
Nu kiggede jeg lige på billederne på moderskibets hjemmeside.
Sig mig engang...Arenaen...bliver den også revet ned, eller har jeg misforstået noget?
Er der ikke nogle hold, der bruger hallen til at spille basket/håndbold i?

Når løbebanen forsvinder, så bliver stadions areal meget mindre. Derfor kan du ikke se Arenaen. Den ligger simpelthen for langt fra det nye stadion til at kunne være på billederne.
 
Det er spændende også at få lov at se de andre projekter. Der er helt klart ydre æstetiske elementer fra de andre projekter, jeg godt kan lide, men at vælge ét helt projekt ud af de 6 forslag, så er jeg glad, glad, glad for, at vi har valgt at gå med Hadids bud.

Det vi får, virker klart mest sammenhængende for mig af mulighederne - jeg synes indre stadion virker bedst her, også uden det reelle tribuneskel i form af horisontale midtergange, som flere af de andre forslag alligevel er kommet med. Tak for det!
Mine største bekymringer er umiddelbart, at jeg godt kunne have tænkt mig lidt (meget) mere tag eller længere udhæng end bare kanten af første række - gerne rækken ud efter kridtstregerne - gerne et forslag på fuld overdækning, og så fremstår det mig utydeligt, om der er lukket beklædning mellem ydre lameller, så concoursen også er skærmet af. Dét fremstår tydligere på nogle af de andre projekter, og det vil jeg håbe for den fulde afskærmede oplevelse her også.
 
Der er altid forbehold til det faktisk er bygget, endda til det er patineret lidt, men det ser umiddelbart rigtig fint ud, og som om det er passet rigtig godt ind i omgivelserne, inklusiv de gamle stadionbygninger. Det virker ikke overgjort. Formgivningen er vel ikke typisk Zaha Hadid, måske kan man kalde det lidt mere skandinavisk, en retning de gamle bygninger måske har flyttet det i. Jeg synes det har en lethed over sig og jeg er umiddelbart glad for at det ikke bare følger den seneste trend indenfor stadiondesigns, men er lidt mere klassisk i sit udtryk.

Alt det omkring fodboldoplevelsen ser ud på en måde ud til at blive som ventet, det var også beskrevet i opgaven, men også på en måde så der er store forventninger at leve op til. Det lyder alt sammen rigtig godt og så bliver det spændende at se hvordan man i sidste ende fx aktiverer fan plaza til kampene og andre events. Der bliver selvfølgelig også noget videreudvikling i det område ift den vestlige stadionhal hvor fodboldmuseumet kommer. Der blev heller ikke fortalt så meget om belysning, hvor det, udover lys på søjlerne, på et billede så ud som om der kunne laves noget imellem eller bag trælamellerne.

Jeg hæftede mig naturligvis også ved løbebanerne udenfor. Atletikfolkene kan da ikke klage hvis de får en endnu længere vej :) Det har i øvrigt hele tiden været meningen at Team Danmark-bygningen ville blive revet ned.

Mht kapaciteten synes jeg det er helt fint. De 24.000 er med ståpladser så man er ikke gået lige under de 25.000 det kræver til visse kampe. Vi må se om der kommer ændringer, men når nu de kunne afsløre at DBU har tilkendegivet at de vil benytte det, har man ramt et eller andet der giver mening eller ved hvad der skal og kan justeres.

Det er også en super nyhed at AGF kan skyde penge ind og får forpagtningen. Jvf det jeg skrev lige inden stadion blev afsløret, har der så været snak mellem klubben og kommunen, men jeg havde forventet at det skulle i udbud også selvom det måske ville blive pro forma, især hvis AGF havde en del af ejerskabet. Nu sparer man heldigvis også de penge. Og det skal AGF meget gerne kunne bruge til at løfte omsætningen og indtægterne så vi også ender med at få nogle bedre spillere på det nye stadion.
 
Mine største bekymringer er umiddelbart, at jeg godt kunne have tænkt mig lidt (meget) mere tag eller længere udhæng end bare kanten af første række - gerne rækken ud efter kridtstregerne
Jeg tænkte også på om det er nok at gå lige frem til forreste række, der skal jo ikke meget vind til for at blive våd der så, men også om det tag der hælder ned mod banen bare samler al nedbør og smider det ud over kanten eller om der kommer en slags tagrende, ellers kommer der jo endnu mere vand ned og de forreste pladser kan blive nærmest ubrugelig ved bare lidt nedbør. Ham fra Zaha Hadid var dog lidt inde på deres beregninger af vind- og vejrforhold, så det er der nok rimeligt styr på.
 
Det er spændende også at få lov at se de andre projekter. Der er helt klart ydre æstetiske elementer fra de andre projekter, jeg godt kan lide, men at vælge ét helt projekt ud af de 6 forslag, så er jeg glad, glad, glad for, at vi har valgt at gå med Hadids bud.

Det vi får, virker klart mest sammenhængende for mig af mulighederne - jeg synes indre stadion virker bedst her, også uden det reelle tribuneskel i form af horisontale midtergange, som flere af de andre forslag alligevel er kommet med. Tak for det!
Mine største bekymringer er umiddelbart, at jeg godt kunne have tænkt mig lidt (meget) mere tag eller længere udhæng end bare kanten af første række - gerne rækken ud efter kridtstregerne - gerne et forslag på fuld overdækning, og så fremstår det mig utydeligt, om der er lukket beklædning mellem ydre lameller, så concoursen også er skærmet af. Dét fremstår tydligere på nogle af de andre projekter, og det vil jeg håbe for den fulde afskærmede oplevelse her også.
Jeg tror også, de har valgt et godt bud. Men personligt synes jeg umiddelbart vinderbudet er lidt æstetisk kedeligt, mens Cobes bud er virkelig flot og ekstremt sammenhængende med de eksisterende bygninger (og åbenbart skoven i efteråret!).

Vi får så til gengæld et meget organisk udtryk med masser af træ, hvilket jeg godt kan lide - og det bliver lettere at gøre det til et hvidt GF-stadion end det tunge røde byggeri.
 
Det er spændende også at få lov at se de andre projekter. Der er helt klart ydre æstetiske elementer fra de andre projekter, jeg godt kan lide, men at vælge ét helt projekt ud af de 6 forslag, så er jeg glad, glad, glad for, at vi har valgt at gå med Hadids bud.

Det vi får, virker klart mest sammenhængende for mig af mulighederne - jeg synes indre stadion virker bedst her, også uden det reelle tribuneskel i form af horisontale midtergange, som flere af de andre forslag alligevel er kommet med. Tak for det!
Hvor ser du de andre forslag?
 
Jeg tror også, de har valgt et godt bud. Men personligt synes jeg umiddelbart vinderbudet er lidt æstetisk kedeligt, mens Cobes bud er virkelig flot og ekstremt sammenhængende med de eksisterende bygninger (og åbenbart skoven i efteråret!).

Vi får så til gengæld et meget organisk udtryk med masser af træ, hvilket jeg godt kan lide - og det bliver lettere at gøre det til et hvidt GF-stadion end det tunge røde byggeri.
Sjovt. I Cobes forslag ser jeg en hel masse metalskærme der be’r om at ruste i det danske klima.
Dorthe Mandrups og 3XNs forslag synes jeg er flotte, men Zaha Hadids forslag er sublimt det flotteste og mest moderne. Og superfed linje det trækker til det nuværende stadion med løbebanerne i asfalten udenfor.
 
Og superfed linje det trækker til det nuværende stadion med løbebanerne i asfalten udenfor.
Tænker de faktisk også kan have en praktisk funktion ift. hverdagsbrug for motionister i lign. Med lidt markeringer har man i hvert fald et glimrende sted at træne løbeintervaller, hvis man er til den slags.

Men kan også være det mest er tænkt som et historisk "nik" til det nuværende stadion. Som atletik-folket så sikkert vil se som en provokation ift. at de mister deres legeplads...
 
Sjovt. I Cobes forslag ser jeg en hel masse metalskærme der be’r om at ruste i det danske klima.
Dorthe Mandrups og 3XNs forslag synes jeg er flotte, men Zaha Hadids forslag er sublimt det flotteste og mest moderne. Og superfed linje det trækker til det nuværende stadion med løbebanerne i asfalten udenfor.
Det er interessant at se de andre forslag, som også er fine, og der kan sagtens være løsninger på nogle dele der måske endda kunne have været bedre. Det er dog lidt svært at sammenligne når nogle af dem kun har plancherne og andre også har renderinger i højere opløsning og der er noget rod med Dissing+Weitlings forslag.

En god test er altid lige at forestille sig hvordan det ser ud med lidt patina og slidtage på en gråvejrsdag og der kunne man godt være lidt nervøs ved et bliktag.

Mht løbebanerne tænker jeg da de har fundet noget inspiration i historien. Der er indsat løbere som om det også kan bruges til det, men det kan selvfølgelig være lidt en eftertanke og afhænger vel også af resten af infrastrukturen omkring stadion, men giver da mening når man begynder at aktivere hele området.
 
I øvrigt en elegant detalje, at taget bæres af buer i stil med kirkehvælvinger fremfor af søjler.
Der er i det hele taget lidt fodboldkatedral over det synes jeg og man kan måske sige det dermed er det forslag der forholder sig mest til aksen op til Lukaskirken. Jeg vil ikke sige at der er meget stor arkitektonisk sammenhæng mellem de bygninger (eller at der behøver være det) men måske lidt mere reference til det end i de andre forslag.
 
Så fik jeg også lige hurtigt set de andre to og er, som absolut lægmand, glad for vi er endt med Zara Hadids projekt. Det er relativt enkelt og spiller godt sammen med omgivelserne. Og så vil jeg tro, at det er relativt nemt at få til at se flot ud i virkeligheden. Også om 20 år.

Cobes ser fedt ud på illustrationerne, men jeg er alvorligt i tvivl om hvor flot det vil se ud i virkeligheden (er det bølgede blikplader de har tænkt det skal beklædes med?) på nær de to timer om året, hvor lyset er helt perfekt. Og virker mere lukket ift. omgivelserne.

Dorte Mandrups synes jeg virker meget voldsomt og minder næsten lidt om en forvokset version af musikhuset (på den dårlige måde). Så kan ikke tro den har været særligt tæt på at vinde.
 
Back
Top