Kamptråd Kamptråd 25/26: AGF - Silkeborg, søndag d. 5.10. kl. 16.00
Salling23
Kamptrådsekvilibrist
Last edited:

Jeg har fået nye billeder fra AGF - så må vi se om det giver uheld....
7 sejre i træk! Den sidste i Farum, hvor vi ikke bare tog tre point mod FCN, men endnu vigtigere for mig viste at vi kan være med på alle typer baner.
Jakob Poulsen viste, at han ikke er bange for at tage de svære beslutninger ved bl.a. at tage Nicolai Poulsen ud, Markus Solbakken ind, Arnstad rykket ned ved siden af ham og det gav pote. Taktiske justeringer, der viser at vi har en træner der kan læse kampene og udvikle holdet undervejs. Vi vinder på selvtillid og kvalitet. Poulsen tør justere midt i en succesfuld periode og spillerne leverer uanset hvem der bliver sat ind.
Der vil komme bump på vejen, men lad os lige vente lidt med dem...
Nu venter Silkeborg hjemme på Ceres Park Vejlby
Silkeborg har haft svært ved at ramme niveauet fra de seneste år. I de seneste 5 kampe står de med 1 sejr, 2 uafgjorte (de to seneste) og 2 nederlag. Det er ikke helt skidt, men heller ikke nok til at følge med i toppen. Deres spil har stadig momenter af den velkendte boldsikkerhed, men det mangler bid og kontinuitet.
Tonni Adamsen er stadigt spilleren der skal holdes øje med hos Silkeborg. Han har med 6 mål scoret næsten halvdelen af de 15 mål Silkeborg har scoret
KOM SÅ AGF – lad os gøre det til 8 på stribe og holde fast i toppen!


