New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 755K
Den fra AaB har jeg ikke set før, men det tog mig selvfølgelig heller ikke mere end et minut at finde noget om AGF. Det er omtalt en del steder og her kan man læse der faktisk var noget både på Fredensvang og stadion:

Intellektualiseringen her af begivenhederne har også lidt sin egen underholdningsværdi. Det er formentlig ikke helt forkert generelt, men mon ikke det mere handlede om en “sjov og fællesskabsstyrende oplevelse” som Frej nævner, en trang til gøre noget opløftende og til at føle at man forsøgte at gøre et eller andet ved noget der er frusterende, selvom der næppe var ret mange deltagere der faktisk troede på det virkede i direkte forstand. Måske ikke engang Harald Jensen og hustru selv.

På Fredensvang var det så 348 ånder af “lokale bønder og soldater, som var faldet i kamp med de tyske lejesoldater under svenskerkrigene i 1658.” Måske var det tyske soldater fra 40’erne på stadion? Det er i hvert fald altid nogle døde tyskeres skyld 😆
 
men mon ikke det mere handlede om en “sjov og fællesskabsstyrende oplevelse” som Frej nævner, en trang til gøre noget opløftende og til at føle at man forsøgte at gøre et eller andet ved noget der er frusterende, selvom der næppe var ret mange deltagere der faktisk troede på det virkede i direkte forstand
Men er det ikke en meget god beskrivelse af religion?
 
Men er det ikke en meget god beskrivelse af religion?
Jo, som sagt nok ikke helt forkert generelt. Jeg vil ikke afvise at professoren her har brugt mere tid på det emne end jeg har ved lige at skrive noget på AGF-forum, men jeg sidder nok med lidt den fornemmelse af at når man først har kombineret en PhD i religionsvidenskab med et bifag i idræt så skal sidstnævnte søm også slåes i med førstnævnte hammer. Jeg gætter dog også på at hun kunne sige en hel del mere end det artiklen fremlægger og det kan være Kristeligt Dagblad der bare gerne vil vinkle det i retning af noget med religionens rolle i samfundet.

Jeg vil anføre, og det er vist også det hun mener, at det formål ritualerne har ift identitet og fællesskab osv, er noget basalt menneskeligt der kommer før både religion og sport, men jeg vil jo så mene at det også giver sig udslag i alle mulige andre sammenhænge og at sport, trods lighederne, ikke nødvendigvis bare kan siges at udfylde et behov som religion engang udfyldte. Man kan da tage til fx Argentina og konstatere at der ikke er færre ritualer relateret til sport der fordi der er flere relateret til religion, så måske er det mere sideordnet, men giver sig udslag på måder der er sammenlignelige?

Jeg mener også de omtalte seancer med en åndemaner måske er lidt noget andet end de ritualer hun ellers snakker om. Måske snyder den der imiterede okkultisme med åndemaner og romerlys lidt så det virker meget religiøst, men jeg opfatter det mere som et socialt arrangement der tjente til at løfte humøret og måske give en fælles fornemmelse af at man vitterligt havde forsøgt alt, det Frej i artiklen kalder en “sjov og fællesskabsstyrende oplevelse.” Den slags kan man sikkert også finde i en religiøs sammenhæng, men vel i alle mulige sammenhænge og så bliver det lidt meningsløst at sige at det specifikt erstatter noget religiøst.

Mht nogle spillernes ritualer, tror jeg det også har noget at gøre med at de er meget trænede i at optimere via gentagelser og faste rutiner og så kan det forstærke trangen til at finde en forklaring på hvorfor noget lykkes nogle gange og andre gange ikke og da det ofte er tilfældigheder eller noget der kommer udefra de ikke kan styre, kan det ende med en eller anden irrationel sammenkobling til noget man tilfældigvis gjorde eller havde på eller lignende da det var succesfuldt. Det kan måske blive lidt ekstremt i sport fordi man hele tiden leder efter små marginaler, men igen synes jeg mere det ligner endnu en sammenhæng hvor man har ritualer end at det erstatter noget andet.
 
Mht. nogle spillernes ritualer, tror jeg det også har noget at gøre med at de er meget trænede i at optimere via gentagelser og faste rutiner og så kan det forstærke trangen til at finde en forklaring på hvorfor noget lykkes nogle gange og andre gange ikke og da det ofte er tilfældigheder eller noget der kommer udefra de ikke kan styre, kan det ende med en eller anden irrationel sammenkobling til noget man tilfældigvis gjorde eller havde på eller lignende da det var succesfuldt. Det kan måske blive lidt ekstremt i sport fordi man hele tiden leder efter små marginaler, men igen synes jeg mere det ligner endnu en sammenhæng hvor man har ritualer end at det erstatter noget andet.

Efter min bedste overbevisning har rigtigt mange mennesker også OCD-tendenser (uden at lide af OCD). Den der slags, hvor man kun stiller volumen på lige numre på fjernsynet eller altid pakker sin taske på en bestemt måde, men hvor det ikke er fordi, man frygter konsekvenserne ved ikke at gøre det.

Man kan også se spillernes ritualer i det lys.
 
Efter min bedste overbevisning har rigtigt mange mennesker også OCD-tendenser (uden at lide af OCD). Den der slags, hvor man kun stiller volumen på lige numre på fjernsynet eller altid pakker sin taske på en bestemt måde, men hvor det ikke er fordi, man frygter konsekvenserne ved ikke at gøre det.

Man kan også se spillernes ritualer i det lys.
Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.
 
Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.
Jeg har altid set ritualerne, som en del af den mentale fokus spillerne skal have når de nærmer sig kampstart. Ud fra den smule jeg ved om sportspsykologi så hjælper du dig selv til at fokusere 100% ved at etablere en rutine, som du bruger hver eneste gang. Ser man på golf, som måske er den mentalt mest udfordrende sport (har man først set en spiller med putte-yips, så ved man hvor meget hjernen kan fucke med en i den sport), så har alle spillere rutiner de bruger ved hvert eneste slag, for at sikre at de er 100% fokuserede og ikke har nogen tvivl om det forestående slag.

Men der findes jo også talrige historier, hvor det tager overhånd for enkelte spillere så det udvikler sig til rigtig OCD.
 
Jeg har altid set ritualerne, som en del af den mentale fokus spillerne skal have når de nærmer sig kampstart. Ud fra den smule jeg ved om sportspsykologi så hjælper du dig selv til at fokusere 100% ved at etablere en rutine, som du bruger hver eneste gang. Ser man på golf, som måske er den mentalt mest udfordrende sport (har man først set en spiller med putte-yips, så ved man hvor meget hjernen kan fucke med en i den sport), så har alle spillere rutiner de bruger ved hvert eneste slag, for at sikre at de er 100% fokuserede og ikke har nogen tvivl om det forestående slag.

Men der findes jo også talrige historier, hvor det tager overhånd for enkelte spillere så det udvikler sig til rigtig OCD.
Ja og der kan nok være noget meget reelt ift kroppens hukommelse, muskelhukommelsen osv, sådan noget med fx at sørge for at man indtager den rette mængde vand eller mad på det rigtige tidspunkter, så man får det gjort men også fordi kroppen lærer at følge det ritual så det er optaget på den optimale måde ift det tidspunkt hvor man skal præstere.
 
Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.

Altså nu er jeg jo ikke psykolog, men det er i hvert fald ligeså nemt at se ritualerne som tvangshandlinger, som det er at se dem som et udtryk for religiøs overbevisning/overtro. Men det bliver nok først reel OCD, når der er angst forbundet med det. Det kunne jeg sagtens forestille mig var tilfældet for nogle spillere, men trods alt nok ikke flertallet.
 
Men der findes jo også talrige historier, hvor det tager overhånd for enkelte spillere så det udvikler sig til rigtig OCD.
Mit yndlingseksempel - og heldigvis ikke af den art, hvor det bliver rigtig OCD af den skadelige art - er, at tv'et i Goran Ivanesevics værelse tilfældigvis havde været indstillet på Teletubbies på morgenen for hans første kamp som wild card-spiller ved Wimbledon i 2001.

Efterfølgende *insisterede* han på at se Teletubbies på alle kampdage i resten af turneringen (som han sensationelt vandt).
 
Mit yndlingseksempel - og heldigvis ikke af den art, hvor det bliver rigtig OCD af den skadelige art - er, at tv'et i Goran Ivanesevics værelse tilfældigvis havde været indstillet på Teletubbies på morgenen for hans første kamp som wild card-spiller ved Wimbledon i 2001.

Efterfølgende *insisterede* han på at se Teletubbies på alle kampdage i resten af turneringen (som han sensationelt vandt).
Apropos Nyt Stadion i Aarhus? :-)
 
Back
Top