Ny Ceres Park
Hm, dog ikke
Men er det ikke en meget god beskrivelse af religion?men mon ikke det mere handlede om en “sjov og fællesskabsstyrende oplevelse” som Frej nævner, en trang til gøre noget opløftende og til at føle at man forsøgte at gøre et eller andet ved noget der er frusterende, selvom der næppe var ret mange deltagere der faktisk troede på det virkede i direkte forstand
Jo, som sagt nok ikke helt forkert generelt. Jeg vil ikke afvise at professoren her har brugt mere tid på det emne end jeg har ved lige at skrive noget på AGF-forum, men jeg sidder nok med lidt den fornemmelse af at når man først har kombineret en PhD i religionsvidenskab med et bifag i idræt så skal sidstnævnte søm også slåes i med førstnævnte hammer. Jeg gætter dog også på at hun kunne sige en hel del mere end det artiklen fremlægger og det kan være Kristeligt Dagblad der bare gerne vil vinkle det i retning af noget med religionens rolle i samfundet.
Mht. nogle spillernes ritualer, tror jeg det også har noget at gøre med at de er meget trænede i at optimere via gentagelser og faste rutiner og så kan det forstærke trangen til at finde en forklaring på hvorfor noget lykkes nogle gange og andre gange ikke og da det ofte er tilfældigheder eller noget der kommer udefra de ikke kan styre, kan det ende med en eller anden irrationel sammenkobling til noget man tilfældigvis gjorde eller havde på eller lignende da det var succesfuldt. Det kan måske blive lidt ekstremt i sport fordi man hele tiden leder efter små marginaler, men igen synes jeg mere det ligner endnu en sammenhæng hvor man har ritualer end at det erstatter noget andet.
Hov, hov, nu bliver det pludseligt personligtDen der slags, hvor man kun stiller volumen på lige numre på fjernsynet
Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.Efter min bedste overbevisning har rigtigt mange mennesker også OCD-tendenser (uden at lide af OCD). Den der slags, hvor man kun stiller volumen på lige numre på fjernsynet eller altid pakker sin taske på en bestemt måde, men hvor det ikke er fordi, man frygter konsekvenserne ved ikke at gøre det.
Man kan også se spillernes ritualer i det lys.
Jeg har altid set ritualerne, som en del af den mentale fokus spillerne skal have når de nærmer sig kampstart. Ud fra den smule jeg ved om sportspsykologi så hjælper du dig selv til at fokusere 100% ved at etablere en rutine, som du bruger hver eneste gang. Ser man på golf, som måske er den mentalt mest udfordrende sport (har man først set en spiller med putte-yips, så ved man hvor meget hjernen kan fucke med en i den sport), så har alle spillere rutiner de bruger ved hvert eneste slag, for at sikre at de er 100% fokuserede og ikke har nogen tvivl om det forestående slag.Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.
Ja og der kan nok være noget meget reelt ift kroppens hukommelse, muskelhukommelsen osv, sådan noget med fx at sørge for at man indtager den rette mængde vand eller mad på det rigtige tidspunkter, så man får det gjort men også fordi kroppen lærer at følge det ritual så det er optaget på den optimale måde ift det tidspunkt hvor man skal præstere.Jeg har altid set ritualerne, som en del af den mentale fokus spillerne skal have når de nærmer sig kampstart. Ud fra den smule jeg ved om sportspsykologi så hjælper du dig selv til at fokusere 100% ved at etablere en rutine, som du bruger hver eneste gang. Ser man på golf, som måske er den mentalt mest udfordrende sport (har man først set en spiller med putte-yips, så ved man hvor meget hjernen kan fucke med en i den sport), så har alle spillere rutiner de bruger ved hvert eneste slag, for at sikre at de er 100% fokuserede og ikke har nogen tvivl om det forestående slag.
Men der findes jo også talrige historier, hvor det tager overhånd for enkelte spillere så det udvikler sig til rigtig OCD.
Kun på tal delelige med 5 !!!
Nogle gange, kun nogle gange, bruger jeg bevidst et af de ulige numre, for lige at træde ud på kanten af min komfortzone. Det er vigtigt at den slags idiosynkrasier ikke får lov at blive styrendeBare rolig. Jeg kunne heller aldrig selv drømme om at bruge de ulige numre. Det føles helt forkert.
Ja, tanken strejfede mig også fordi jeg tænke på hvad man kunne sammenligne en fodboldspillers ritualer med i hverdagen, fx hvis man kun rigtig er vågen når man har gjort nogle bestemte ting, men det kommer nemt til at lyde som noget OCD hvor man lige altid skal et eller andet et bestemt antal gange. Jeg kunne forestille mig, lidt i forlængelse af det andet, at "en smule OCD" er naturligt for den måde vores hjerner fungerer, men det bare først er reel OCD, altså en sygdom, når det bliver tilstrækkeligt væsentligt til at det kan påvirke ens hverdag og hvordan man har det. Spørgsmålet er så om ikke man vil kunne sige at spillerne faktisk har eller har udviklet en form for reel OCD fordi det formentlig kan blive en slags selvopfyldende profeti - hvis de ikke fik gjort deres ritual forventer de ikke at de kan præstere og så kan de sikkert heller ikke.
Nogle gange, kun nogle gange, bruger jeg bevidst et af de ulige numre, for lige at træde ud på kanten af min komfortzone. Det er vigtigt at den slags idiosynkrasier ikke får lov at blive styrende![]()
Mit yndlingseksempel - og heldigvis ikke af den art, hvor det bliver rigtig OCD af den skadelige art - er, at tv'et i Goran Ivanesevics værelse tilfældigvis havde været indstillet på Teletubbies på morgenen for hans første kamp som wild card-spiller ved Wimbledon i 2001.Men der findes jo også talrige historier, hvor det tager overhånd for enkelte spillere så det udvikler sig til rigtig OCD.
Apropos Nyt Stadion i Aarhus?Mit yndlingseksempel - og heldigvis ikke af den art, hvor det bliver rigtig OCD af den skadelige art - er, at tv'et i Goran Ivanesevics værelse tilfældigvis havde været indstillet på Teletubbies på morgenen for hans første kamp som wild card-spiller ved Wimbledon i 2001.
Efterfølgende *insisterede* han på at se Teletubbies på alle kampdage i resten af turneringen (som han sensationelt vandt).
Det skal helst ske præcis én gang hver anden dag i hver tråd.